Politiken lørdag: Koncerndirektør Vagn Sørensen, SAS, traf sin beslutning om at forlade, hvad han selv kalder et af de bedste job i Skandinavien i løbet af en søvnløs nat. Nettet har strammet sig om ham, siden EU-kommissionen for godt to uger siden meddelte, at en aftale med Maersk Air om at fordele flere flyruter mellem de to selskaber var takseret til en bøde på 297 mio. kr. til SAS. Natten mellem onsdag og torsdag i denne uge traf han sin endelige beslutning og kørte straks om morgenen fra sin lejlighed i Stockholm til SAS' hovedkvarter for at meddele den til koncerndirektør Jørgen Lindegaard. Var det Bjarne Hansen (Maersk Airs formand, der gik/blev gået onsdag), der trak tæppet væk under dig ? »De to ting har intet med hinanden at gøre«. Det kan det vel blive svært at overbevise nogen om. »Det er ikke desto mindre rigtigt. Det er en beslutning, som har været længe undervejs. Jeg har set, hvordan både det politiske pres og presset fra medierne er vokset dag for dag. I det seneste par dage har jeg haft medarbejdere fra et tabloidblad rendende på min græsplæne ved familiens hus i Greve, og alt i alt fandt jeg det rigtigst at gå af for at bidrage til at lette presset mod SAS. Ja, du kan sige, at Bjarne Hansens beslutning om at gå var med til at øge det i forvejen store pres, og at det på den måde har bidraget til min afgang, men det var kun et af flere elementer«. Jeg beklager sagen »Jeg beklager denne sag dybt, især at den har været så belastende for SAS. Jeg underskrev aftalen med Maersk Air, men jeg har aldrig haft kendskab til, at der er blevet begået ulovligheder i denne forbindelse. Jeg var chef for den del af virksomheden, hvorunder alliancer med andre luftfartsselskaber hører, og derfor er det også mit moralske ansvar, hvad der sker på dette område. Jeg vil ikke gå rundt som den koncerndirektør, der ikke selv ville tage ansvaret, når noget gik galt. Så ville jeg ikke kunne se mig selv i spejlet om morgenen«. Men EU-kommissionen meddelte allerede i februar, at der var begået ulovligheder. Hvorfor traf du så ikkebeslutningen dengang ? »Umiddelbart efter at kommissionen i sit anklageskrift havde oplyst, at den fandt de indgåede aftaler ulovlige, besluttede bestyrelsen i SAS at få sagen undersøgt af en såkaldt granskningsmand. Han meldte tilbage, at der var begået fejl, men at de var sket som konsekvens af den kultur og de rutiner, der var i SAS dengang. Han sagde også, at det ikke var muligt at drage enkeltpersoner til ansvar for fejlene, og dermed fandt jeg heller ikke, at der var grund til, at jeg skulle trække mig tilbage. Siden bøderne blev offentliggjort, har jeg imidlertid tænkt sagen igennem igen og igen Jeg har set, hvordan politikerne reagerede. Vi er jo en virksomhed med et stort offentligt islæt (de tre skandinaviske lande ejer tilsammen 50 procent af aktierne), og alle har en mening om SAS. Vi har samtidig en stor stab (27.000) engagerede medarbejdere. Alt det er positivt, når det går godt, men det kan ramme virksomheden endnu hårdere, når det går galt. Det var netop, hvad der er sket«. Vil ikke lurepasse »Her på det sidste er det kommet så vidt, at jeg ikke længere kunne lurepasse, og jeg håber, at min beslutning om at gå vil lette presset på virksomheden. Det har den fortjent, ligesom jeg finder, at Jørgen Lindegaard har fortjent at få mere ro til det fortsatte arbejde. Jeg er jo ikke i tvivl om, at hvis jeg var blevet siddende, ville pressen blive ved med at bore i sagen«. Du vedgår dig et moralsk ansvar, men fastholder altså, at du intet vidste om ulovlighederne, som blev begået af dine egne medarbejdere. Kan du forstå, at andre har svært ved at forstå det? »Det vil jeg ikke kommentere yderligere. Kun sige at aftalen er lavet i en gråzone, som kan være svær at håndtere. Vi skal ikke ret mange år tilbage, før der var aftaler på alle disse områder. Helt naturligt og lovligt. Nu er det ikke lovligt mere. Men så er der kommet andre aftaler til mellem alliancepartnerne og aftaler om codeshare (to luftfartsselskaber, der deler en rute) osv. Det er svært at vide, hvor grænserne går, men nu er denne sag altså slut for mit vedkommende. Jeg vil ikke være med til at jagte medarbejdere. Jeg træder helt ud af det hele og skal ifølge aftalen med Jørgen Lindegaard hjælpe ham med alt andet end luftfart«. Hvad med karrieren? »Lige nu går mine visioner ikke ret langt. Det er muligt, at Bjarne Hansen har fået et drømmejob i Singapore (han skal være chef for A. P. Møllers rederikontor i Østen), men jeg er 20 år yngre. Vær sikker på, at jeg nok skal komme tilbage«.