Politiken mandag: Kaptajn Christian Marty havde alle odds imod sig, da han 25. juli i fjor gav sit supersoniske passagerfly fuld gas ud ad startbanen i Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris. Forude lå en stump metal, tabt af et amerikansk fly, som lige var lettet. Da Concorden kørte hen over metalstykket, eksploderede et af flyets venstre bagdæk, så stumper af hærdet gummi fløj op mod vingen, hvor de slog hul i brændstoftanken. Få sekunder senere stod en hale af ild ud fra overlydsflyets bagende, og en af de fire motorer satte ud. Christian Marty - en garvet Concordepilot, som engang havde krydset Atlanterhavet på et surfbræt - vidste straks, at noget var rivende galt. Hvad han ikke vidste, var, at han oven i købet manglede en vigtig del af sit fly: Den spacer, der normalt sørger for at holde sporingen mellem de to bageste hjulsæt, sad ikke på sin plads. Flydelen af forstærket aluminium lå stadig inde i hangaren, hvor Air Frances teknikere fire dage forinden havde efterset og samlet Concordens understel. Den manglende spacer kan have været medvirkende til, at Marty ikke kunne holde den 191 ton tunge maskine på landingsbanen. Det brændende fly trak uhjælpeligt til venstre »som en umedgørlig indkøbsvogn, hvor det ene hjul sidder fast«, som en af hans britiske kolleger senere udtrykte det. Tvunget til at lette Med farten oppe på 348 kilometer i timen og flyet få centimeter fra at køre aflandingsbanen havde Christian Marty kun én mulighed tilbage: at løfte Concordens spidse snude og lade overlydsflyet gå i luften, selv om maskinen var under sin normale lettehastighed. Og selv om den var lastet med hele seks ton bagage mere end anbefalet for en maskine, der letter med vinden i ryggen. Overvægten gjorde flyet tungt i enden og øgede risikoen for, at det skulle rejse sig i luften og komme ud af kontrol. Det var præcis, hvad Concorden gjorde mindre end to minutter senere, da Marty og hans andenpilot - nu med kun to motorer i gang - kæmpede for at nå ud til lufthavnen i Le Bourget, men i stedet måtte se deres fly stige lodret op i luften og derefter styrte ned i forstaden Gonesse. Her fandt redningsmandskabet senere 114 døde: Samtlige 100 passagerer, alle 9 besætningsmedlemmer og 5 personer, som havde befundet sig på jorden, da det teknologiske vidunder faldt ned fra himlen. Erstatning i en fart Oplysningerne om den manglende flydel og de seks ton overvægt kom i den britiske søndagsavis The Observer i maj og i et dokumentarprogram på den tyske tv-station ZDF i sidste uge. Det var lige netop for sent til at få indflydelse på spørgsmålet om erstatning, idet Air Frances forsikringsselskaber forinden havde indgået forlig med efterladte til 92 af de omkomne. Erstatningsbeløbene er hemmelige, men løber ifølge den amerikanske tv-station CNN op i 1,2 milliarder kroner. De fleste omkomne var tyske turister, som skulle på krydstogt. Blandt ofrene var også to danskere, ægteparret Poul og Ellen Ejlersgaard fra Højbjerg. Advokat Søren Bruun Rasmussen, Århus, som repræsenterer deres pårørende, vil ikke oplyse, om de danske efterladte er med i forliget: »Familien vil have fred nu. Det hele har været ret traumatisk for dem«, siger han. Trods de store erstatninger kan det vise sig, at flyselskabet er sluppet billigt ved at indgå det hurtige forlig. Eftersom Concorden var på vej til New York, kunne de efterladte nemlig have sagsøgt Air France ved de amerikanske domstole, hvor der ikke er loft over erstatningsbeløbene, når det ellers kan bevises, at sagsøgte er skyld i et dødsfald. De seneste beskrivelser antyder netop, at en vildfaren metalstump ikke var eneste årsag til styrtet, men at regulært sjusk blandt flyselskabets ansatte fuldendte katastrofen. John Hutchinson, der har fløjet Concorde for British Airways i 15 år, hævdede for eksempel i The Observer, at branden i sig selv ikke var livstruende. Den ville formentlig have slukket sig selv, når alt brændstoffet var løbet ud af tanken i venstre vinge, sagde han og tilføjede: »Hvis alle procedurer og sikkerhedsforskrifter var blevet overholdt - hvis man ikke havde sprunget over, hvor gærdet var lavest - var styrtet måske aldrig sket«.