Politiken fredag: På bare lidt over et år vil det være lykkedes den fusionerede Danske Bank- koncern at skære flere end 2.500 stillinger væk ud af de i alt 3.500, som blev bebudet nedlagt ved fusionen mellem banken og RealDanmark sidste efterår. 2.200 ansatte har allerede forladt eller aftalt at forlade banken, og tallet vil overstige 2.500 ved årets udgang, oplyste Danske Bank i går ved fremlæggelsen af halvårsregnskabet. Oprindeligt var planen, at de 3.500 job først skulle være forsvundet over de næste tre år. »Der er nogen naturlig afgang, og så er der en del, der har søgt over i andre job. Jeg tror, det er udtryk for en vis usikkerhed over for fremtiden. Man ved ikke, hvad der skal ske med ens filial og vurderer så, hvilke andre muligheder man har«, siger Knud Grøngaard, tidligere fællestillidsmand i RealDanmark og nu bestyrelsesmedlem i Danske Banks personaleforening. Han tilføjer, at den overraskende hurtige afgang har den positive effekt, at de resterende medarbejdere ikke er under pres for at holde tidsplanen for nedskæringer og derfor formentlig kan undgå prikkerunder. Undertrykt Men samtidig opfordrer Knud Grøngaard koncernledelsen til at klarlægge årsagerne til, at medarbejderne i stort omfang vælger at rejse. »De bør se på, hvad der sker. Der har været en tendens til, at afgangen har ramt RealDanmarks ansatte hårdest, og det kan skyldes, at de ude i systemet føler sig undertrykt - at der er mindre luft omkring dem. Ledelsen må holde øje med, at den ene fusionspart ikke spiser den anden«, påpeger han. Bankdirektør Kjeld Jørgensen - før fusionen koncernchef i RealDanmark - har samme fornemmelse af, at der er en overvægt af RealDanmark- fratrædelser set i forhold til, at personalet var mindre end hos Danske Bank. En egentlig statistik på fordelingen er der ikke lavet, siger han. Kjeld Jørgensen lover uvildige medarbejderundersøgelser, der vil kunne afsløre gnidninger mellem de 'gamle' Danske Bank-folk og tidligere RealDanmark-ansatte, men han er ikke bekymret over de mange opsigelser. »Selvfølgelig følger vi med i afgangen, men det er ved at flade ud nu. Det har været et positivt forløb, hvor langt de fleste er rejst frivilligt. Nogle har ønsket at være ansat i en mindre bank end vores og fandt nyt job i forlængelse af fusionen. Men det er mit indtryk, at resten er ved at finde sig til rette med de forandringer, en fusion giver«, siger han. Økonomisk har de mange fratrådte medarbejdere skabt glæde hos bankens ledelse. Eftersom omkostninger til personale er en særdeles tung post på budgettet, skal en stor del af de såkaldte fusionssynergier - det vil sige de økonomiske argumenter for at fusionere - komme fra netop besparelser på medarbejderne. Med mere end to tredjedele af de planlagte nedskæringer klaret alene i år, giver det kroner i kassen til aktionærerne. »Fusionsprocessen forløber tilfredsstillende, og vi forventer i år at kunne realisere fusionssynergier på 1,1 milliarder kroner. Den realiserede andel af de samlede synergier på 2,2 milliarder kroner over tre år er således større end oprindelig planlagt«, siger Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























