Politiken tirsdag: Dagbladet B.T.s angreb på politiets efterforskning i PFA-sagen bragte i går den bedrageridømte Rasmus Trads i harnisk i en grad, så han forlangte et klart dementi fra formiddagsavisens chefredaktion. Som omtalt i går lancerede B.T.s chefredaktør, Kristian Lund, i søndags et heftigt frontalangreb mod politiets efterforskning i PFA-sagen, der netop i disse dage og måneder verserer som ankesag i Østre Landsret. Over forsiden og to hele avissider beskyldte Lund politiet for ensidigt at være gået efter Kurt Thorsens skalp og for at have satset alt på at bevare Rasmus Trads' troværdighed. I samme kommentar beskyldte Lund i meget klart sprog Rasmus Trads for at have løjet i landsretten, og det fik i går Trads op på barrikaderne. Efter gårsdagens retsmøde henvendte han sig selv til tv-kameraerne og bad om at få følgende budskab bragt frem. »Jeg vil gerne opfordre B.T.s chefredaktør Kristian Lund til at dokumentere sine udtalelser om, at jeg har løjet i byretten. Det vil klæde chefredaktøren, hvis han kunne dokumentere dette udsagn. Han har overhovedet ikke noget belæg for at påstå, at jeg har løjet i byretten«, sagde en rasende Rasmus Trads, der dog afviste at gå med tanker om at anlægge en injuriesag. Bedragerichef afviser Inden Trads rasede ud for åbent kamera, havde Thorsens forsvarer, Ebbe Mogensen, sørget for at drage kritikken af efterforskningen ind i selve landsretssagen. Baggrunden er, at den kommende bedragerichef, Niels-Jørgen Abildgaard, i Politiken i går afviste, at efterforskningen har været enøjet, og i den sammenhæng henviste til, at Thorsen - modsat Trads - har nægtet at udtale sig til politiet. »Det gør en meget stor forskel. Hvis Kurt Thorsen havde ønsket en efterforskning af det ene eller andet forhold, kunne han have bedt om det, men han nægtede helt at udtale sig til os«, sagde Niels-Jørgen Abildgaard Ebbe Mogensen mente i går, at landsretten burde gøres opmærksom på, at Abildgaards udsagn ikke er korrekt og henviste til, at Kurt Thorsen i foråret 1999 blev udsat for en maratonafhøring på Politigården og først lang tid senere afviste at udtale sig yderligere. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Kristian Lund eller Niels-Jørgen Abildgaard.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager