Politiken fredag: Det trækker op til konfrontation om de såkaldte pensionskasselån, som i titusindvis af godtroende danskere optog i deres pensionskasse i slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne. Advokat Hugo Berthelsen, Charlottenlund, har modtaget en række henvendelser fra folk, der føler sig bondefanget af deres pensionskasse. Selv om folk år efter år har betalt skyhøje renter til pensionskassen, så betyder de helt specielle indfrielsesbetingelser, at restgælden i dag kun indfries for et beløb, der er større end det beløb, de i sin tid lånte. Det betyder samtidig, at mange låntagere er stavnsbundet i deres ejerbolig, da det ikke er muligt at få en køber til at overtage et sådant lån. Basis for sager Efter en foreløbig gennemgang af sagerne er Hugo Berthelsen ikke i tvivl om, at der i en række tilfælde er basis for et opgør med pensionskasserne. »I mange tilfælde er indfrielsesbetingelserne meget uklart formuleret, og i andre tilfælde bliver der henvist til lånetyper, der slet ikke eksisterer længere«, siger han. Kernen i lånene er, at de kun kan indfries på vilkår, som betyder, at pensionskassen fortsat tjener det samme, som de ville have gjort, hvis lånet var fortsat. Som eksempel kan nævnes en sag fra Pensionskassen for Socialrådgivere og Socialpædagoger, hvor et medlem i 1984 lånte 400.000 kr. Selv om vedkommende siden da har betalt næsten en million kroner af på lånet, så skyldes han i dag stadig 350.000 kr. Og hvis lånet skal indfries, så lyder den seneste beregning på 520.000 kr. eller en indfrielseskurs på 148. Når Hugo Berthelsen mener, at mange står med en god sag, så skyldes det ikke mindst, at indfrielsesbetingelserne i mange pantebreve er meget uklart formuleret. I en række tilfælde bliver der henvist til en rente »på tilsvarende medlemslån på indfrielsestidspunktet«. Det er imidlertid lån, som ikke har eksisteret siden midten af 1980erne. Uklart »Det må falde tilbage på pensionskassen, at man ikke har en klar bestemmelse i pantebrevet om, hvordan indfrielseskursen skal beregnes«, siger Hugo Berthelsen. En række andre pantebreve henviser til »den effektive lånerente på indfrielsestidspunktet«. Men det er heller ikke noget klart begreb, bekræfter økonom i Jyske Bank, Klaus Kaiser. »Det er en formulering, der ikke kan stå alene. Den kræver yderligere specifikation. Du skal vide, om det er en realkreditobligation, en statsobligation eller en pengemarkedsrente. Og du skal kende løbetiden. Men selv her er der en række forskellige lånesatser. Så det kræver en klar definition af, hvilket papir, man taler om«, siger Klaus Kaiser. Ved et eventuelt sagsanlæg vil Hugo Berthelsen påberåbe sig aftalelovens paragraf 36, der bl.a. siger, at en aftale kan ændres eller helt tilsidesættes, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Hugo Berthelsen har tidligere vundet en sag for et medlem af Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP), der afviste at betale overkurs for at indfri sit pensionskasselån. Efter omtalen af pensionskasselånene i Politiken i forsommeren, er bl.a. PKA begyndt at ruste sig. I en orientering »Tager pensionskasserne åger?« til de delegerede i de otte pensionskasser under PKA, afvises det »at pensionskasserne ganske umoralsk udbytter sagesløse medlemmer ved at tage ågerrenter«. »Pensionskassen kan naturligvis ikke ændre de vilkår, der gælder for de pågældende lån, og som låntageren er bekendt med. Det ville være ganske urimeligt over for alle dem, der allerede har indfriet tilsvarende lån. Det ville også være urimeligt over for de øvrige medlemmer af pensionskassen, for der er jo ikke andre end medlemmerne til at dække tabet«, hedder det bl.a.