Den danske stat forsikrer midlertidigt de danske flyselskaber, lufthavne og tilknyttede selskaber. Initiativet kommer, efter at flyselskaberne havde bebudet stop for al flyvning, som følge af at forsikringsselskaberne har skruet erstatningsbeløbene for terrorskader ned til næsten ingenting. Statens økonomiske sikkerhedsnettet har form af en statslig garanti, som dækker forskellen mellem de gamle, høje dækninger og de nye, lave dækninger. Garantien dækker ikke skader på passagerer og fly, da de fortsat er dækket af de almindelige flyforsikringer. 200 milliarder amerikanske dollars Forsikringen dækker alene skader på mennesker og bygninger på jorden, som følge af flystyrt og lignende, forårsaget af terror eller krigshandlinger. Rent teoretisk kan garantien komme til at koste staten 200 milliarder amerikanske dollars, men det kræver at samtlige dansk-indregistrerede fly styrter ned på én gang som følge af terrorhandlinger. Den nye statsgaranti blev præsenteret mandag eftermiddag på et pressemøde med økonomiminister Marianne Jelved (R) og trafikminister Jacob Buksti (S). Forinden var ordningen blevet enstemmigt godkendt i Folketingets finansudvalg. Ingen permanent løsning Garantien løber foreløbig en måned. Den læner sig op ad de hovedliner, som EUs økonomi- og finansministre enedes om på et møde i weekenden, hvor de gav grønt lys til sådanne midlertidige redningsordninger. I den kommende måned skal der så arbejdes på højtryk for at finde en fælles og mere permanent EU-løsning. Håbet er, at man atter kan vende tilbage til et system, hvor det er det private marked, der sørger for flyforsikringer. »Jeg vil gerne understrege, at den løsning, vi har fundet, ikke indebærer, at staten skal drive forsikringsvirksomhed«, sagde Marianne Jelved, som også understregede, at der ikke er nogen planer om at gå ind med direkte statsstøtte til private flyselskaber.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø