Terrorangrebet på USA vil have en klar negativ effekt på økonomien i mange af verdens regioner. Men der er begrundet håb om, at nedturen vil være kortvarig, og at i hvert fald USA allerede i løbet af første halvår 2002 kommer stærkt tilbage, vurderer den internationale valutafond (IMF). »Angrebet har lige nu en negativ effekt på mange regioner i verden, og riskoen for yderligere økonomisk nedgang er steget på kort sigt. Alligevel ser det stadig ud til, at opsvinget kommer tilbage i første halvår 2002«, sagde IMF nye cheføkonom Kenneth Rogoff, da han onsdag præsenterede fondens økonomiske prognose i Washington. IMF kan ikke sætte præcise tal på, hvor hård nedturen bliver efter terrorangrebet. Og altså heller ikke, om der kan blive tale om en egentligt recession i USA - det vil sige en situation, hvor samfundsøkonomien som helhed går baglæns. I forvejen lav vækst Holdepunktet er her og nu, at verdensøkonomien allerede var på vej ned inden terrorangrebet 11. september. Derfor beskæres den økonomiske vækstrate i USA som minimum fra 4,1 procent sidste år til 1,3 procent i år, mens EU-landene i bedste fald får en vækst på 1,8 procent, mod 3,4 procent sidste år. Optimismen med hensyn til næste år, begrunder IMF med, at verden som sådan er blevet mere robust over for økonomiske chok, og myndighederne har allerede taget væsentlige skridt, der kan imødegå en økonomisk nedtur. »Man skal ikke overse, at de basale økonomiske forhold er forbedret i mange lande de seneste år, og det gør, at verden er mindre sårbar, end den ellers ville have været. Sammen med det aggressive svar fra centralbanker (rentesænkninger efter terroraktionen, red.) overalt i verden, vil det mindske risikoen for et længerevarende fald i tilliden hos forbrugerne og i erhvervslivet«, sagde Kenneth Rogoff. der netop mener, at det er vigtigt at vende den negative stemning hos forbrugere og i erhvervslivet. Faldende forbrugertillid Tal for forbrugertilliden i USA, som blev offentliggjort i forgårs viste, at forbrugertilliden faldt drastisk i september. På den positive side tæller det også, at USA og flere lande i Europa har åbnet for de offentlige kasser for at genopbygge efter skaderne og afhjælpe problemer i erhvervslivet som følge af angrebet. Dertil kommer, at terroren efter IMFs vurdering ikke vil påvirke den væsentligste kilde til økonomisk velstand på længere sigt: produktiviteten i amerikansk erhvervsliv.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























