En række af landets kommuner vil stå tilbage med nye store mængder slam fra deres rensningsanlæg, når Miljøstyrelsen til juni næste år skærper kravene til slammet. I dag kan meget af slammet spredes som gødning på landbrugsjord, men den mulighed vil forsvinde for en række kommuner, på grund af de nye krav, der indføres i juni 2002. Skal falde til under 50 pct. »I dag kan omkring 60 procent af al slam spredes ud på landbrugsjorden. Når de nye regler træder i kraft, vil det tal falde til under 50 procent. Det vil selvfølgelig give problemer i en række kommuner«, siger Kaj Henriksen, der har stået i spidsen for en forskergruppe, der netop har undersøgt effekten af brugen af slam på landbrugsjord. Landets rensningsanlæg producerer hvert år omkring 1,4 mio. ton flydende slam. Det tørres, så der er omkring 160.000 ton tørt slam tilbage på landsplan. I dag spredes ca. 60 procent, eller 100.000 ton på markerne, men det tal bliver langt mindre fra næste år. Allerede i dag stiller Miljøstyrelsen omfattende krav til indholdet af tungmetaller og miljøfremmede stoffer, før det må bruges som gødning på markerne. Kommunerne skal bl.a. måle for indholdet tungmetaller, for LAS, der kommer fra vaskepulver og for phtalater, der er det der gør plastic blødt. Selvom de stoffer har været i slammet i mange år, er det først de seneste år, at kommunerne har skullet lede efter dem. Skal lede efter nye stoffer Næste år skærpes kravene altså yderligere. Så skal kommunerne nemlig også lede efter en bestemt type fenoler, og det vil give problemer i mange kommuner, bl.a. Juelsminde på den jyske østkyst. »Når de nye regler gennemføres, er det slut med at bringe vores slam ud på markerne. De nye krav vil betyde, at vort slam ikke længere overholder Miljøstyrelsens mindstekrav. Vi leder efter kilden eller kilderne til forureningen, men finder vi den ikke, står vi med et stort problem«, siger driftschef Juel Hansen fra Juelsminde Kommune. Dyrt for de små kommuner Små landkommuner som Juelsminde Kommune har før kunnet sende slam fra det kommunale rensningsanlæg ud på markerne hos de lokale landmænd. Nu kommer de i stedet til at dele skæbne med de fleste store kommuner, bl.a. Aalborg, Århus, Herning og København, der længe har haft problemer med at komme af med deres slam på grund af for højt indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer. For kommunerne vil de nye krav blive en dyr sag. Allerede i dag betaler kommunerne typisk 150-300 kr. til landmanden for hvert ton slam de får lov til at sprede på hans marker. Skal slammet brændes, vil forbrændingsanlæggene formentligt kræve omkring 500 kr. pr. ton.