SAS står som et af de stærke selskaber midt i den alvorligste krise i flyindustrien nogensinde. Selvom selskabet i øjeblikket nærmest tæller passagerne i lufthavnen i håb om, at udviklingen vender, er det ikke truet af konkurs, som flere af de europæiske kollegaer er det. »SAS' eksistens er ikke truet. Men lige i øjeblikket handler det om at finde ud af, hvor markedet står, når krisen engang er overstået. Vi har en formodning om, at bunden er nået, men der kan ske ting ude i verden, som kan gøre det hele endnu værre«, siger den danske koncernchef i SAS Jørgen Lindegaard. Står stærkest SAS bliver i øjeblikket betragtet som et af de selskaber i Europa, der står stærkest i kampen for at overleve krisen. Det engelske konsulentfirma, Aviaton Economics, betegner SAS som et de selskaber, der vil rykke op i toppen af europæisk luftfart, selvom krisen kradser. »Selskabet er selvfølgelig ikke i nærheden af top tre med British Airways, Airfrance og Lufthansa, men SAS har taget de nødvendige skridt, så selskabet kan håndtere krisen. De har reduceret kapaciteten på det transatlantiske marked, og de har et fornuftigt antal afgange. De er helt sikkert et af de stærkere europæiske flyselskaber lige nu«, siger Tim Coobs, managing director i Aviation Economics. Mens SAS tilsyneladende ikke er i farezonen, stødte en række andre selskaber til de allerede mere end skibbrudne schweiziske Swissair og belgiske Sabena. Både det italienske Alitalia, portugisiske TAP, græske Olympic og det østrigske Austrian Airlines er i problemer. Samtidig forlyder det, at det engelske British Airways har tabt op mod en halv milliard kronersiden terrorkatastrofen i USA 11.september. Dansk chef i knibe Det italienske Alitalia virker til at være mest i krise, og al handel med selskabets aktier blev i går suspenderet. Det østrigske selskab Austrian Airlines, der for få måneder siden fik den fyrede SAS-chef Vagn Sørensen, der blev udpeget som bagmanden i skandalen om de ulovlige kartelaftler mellem SAS og Maersk, i chefstolen, er tvunget til at sende piloter og kabinepersonale på tvungen ferie for at holde omkostningerne nede. Allerede da Vagn Sørensen kom til Austrian Airlines havde selskabet store økonomiske problemer, og de er ikke blevet mindre. Ifølge det østrigske nyhedsbureau APA skal selskabet spare over 350 millioner kroner de næste 12 måneder, hvis det skal overleve. I Schweiz kom Swissairs fly efter to dage på jorden tilbage på vingerne, fordi staten trådte til med en check på 2,3 milliarder kroner, som kan finansiere køb af brændstof og start- og landingsgebyrer. Også belgiske Sabena fik kunstigt åndedræt fra staten, der skød omkring en milliard kroner i selskabet, som sikrer driften frem 28. oktober, hvis ellers EU vil dispensere fra reglerne, som forbyder statsstøtte. Sidste skud på stammen af kriseramte flyselskaber er hollandske KLM, som i går meddelte, at selskabet reducerer trafikken med 15 procent. Selskabet vil ikke umiddelbart fyre folk, men forventer, at 2.500 af deres 27.000 ansatte ikke får fornyet deres kontrakter, når de udløber. Selskabet har tabt 400 millioner kroner siden terroraktionenerne mod World Trade Center og Pentagon i september.