Der skal gøres op med kravet om, at ledige skal aktiveres i 75 procent af den tre år lange aktivperiode. I stedet skal aktiveringen være langt mere individuelt tilpasset den enkelte lediges behov og de lokale forhold, og resultatløn skal sikre større motivation til at skaffe arbejdsløse i job. Det er hovedelementerne i det udspil til reform af aktiveringen, som arbejdsminister Ove Hygum (S) præsenterer mandag. Slut med tvangsaktivering Reformen skal gøre op med begrebet 'tvangsaktivering' og med den meningsløse aktivering, som har været kritiseret voldsomt. Der er bred politisk enighed om, at med den lavere ledighed er der brug for en langt mere målrettet og individuel indsats for de ledige, der endnu ikke er kommet i arbejde. Hygum har tidligere selv kaldt det en mere »håndholdt« aktivering. »Systemet skal stadig bygge på ret og pligt, men de 75 procent er nogle steder blevet til aktivering for aktiveringens skyld«, siger arbejdsmarkedsordfører Bjarne Laustsen (S). Mere fleksibilitet Aktivperioden udgør tre år ud af dagpengeperioden på i alt fire år. Ifølge Politikens oplysninger lægger regeringen i sit udspil op til at erstatte kravet om 75 procents aktivering med et mere fleksibelt sikkerhedsnet, så den ledige har krav på et vist antal ugers aktivering. På basis af forsøg i Århus og Ringkjøbing Amter vil regeringen også give de regionale arbejdsmarkedsråd og lokale arbejdsformidlinger mere frie rammer til selv at tilrettelægge arbejdsmarkedspolitikken efter lokale behov. Forhandling md V, K, CD, KrF Regeringens udspil skal forhandles med partierne bag arbejdsmarkedsreformen fra 1998, som er Venstre, de konservative, CD og Kristeligt Folkeparti. Hos V og K står mere lokal indflydelse højt på ønskesedlen. »Det er meget vigtigt, at vi får slækket på den centrale styring«, siger arbejdsmarkedsordfører Knud Erik Kirkegaard (K). V og K støtter også opgøret med 75 procents reglen. Et andet væsentligt VK-krav er, at private aktører får bedre mulighed for at lave jobformidling og aktivering. Samt at der indføres resultatløn i systemet, så både offentlige og private udbydere betales efter, hvor mange ledige de får i arbejde. Ikke efter hvor meget de aktiverer. »I dag har hverken arbejdsformidlingen eller kursusudbyderne en interesse i, at de ledige kommer i arbejde. De får jo penge for at have folk i systemet«, siger arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg (V). Åbner for resultatløn Socialdemokratiet er åben over for resultatløn og for at lade andre aktører påtage sig opgaven. Et krav der også betyder meget for de radikale. »Men det skal være med fuldstændig fri konkurrence, så også a-kasserne kan byde på opgaverne«, siger Bjarne Laustsen. Ens regler for ledige Socialdemokratiet lægger også vægt på, at der sikres mere ensartede regler for ledige i dagpengesystemet og ledige på kontanthjælp. »Der må ikke være forskel på, hvad der kræves for at stå til rådighed, og det må ikke være økonomisk mere attraktivt at være på kontanthjælp«, siger Bjarne Laustsen. SF vil med SF har længe bejlet til forligspartierne for at komme med i kredsen, og partiet støtter den mere individuelle aktivering. Socialdemokratiet ser gerne, at SF kommer med, mens V og K er mere forbeholdne. »Det må vi jo tage stilling til i forligskredsen. Men jeg har nu ikke set SF bidrage med noget særligt spændende«, siger Knud Erik Kirkegaard. Under alle omstændigheder vil SF under forhandlingerne om finansloven kræve bedre muligheder for, at arbejdsløse kan få ordinære job i det offentlige.