Regeringens beslutning om ikke at rejse sag mod Combus´tidligere direktion, bestyrelse og revision kritiseres hårdt af både højre og venstre side i folketinget. Regeringen har besluttet ikke at rejse sag mod Combus tidligere direktion, bestyrelse og revision. Kammeradvokaten har på baggrund af en instilling fra en såkaldt granskningsmand - og advokatundersøgelsen af statens varetagelse af Combus A/S - anbefalet trafikminister Jacob Buksti (S) ikke at foretage sig videre i sagen om det tidligere statsejede aktieselskab, som måtte have tilført 300 mio. kr. i 1999. »Regeringen har på denne baggrund besluttet ikke at søge erstatningskrav gjort gældende mod Combus tidligere ledelse og revision«, skriver Jacob Buksti i en pressemeddelelse. Kritik af beslutning Både Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF afviser, at sagen dermed er slut. De henviser til, at Rigsrevisionen i øjeblikket undersøger omstændighederne ved Combus-skandalen, og at revisionen kan ende med at anbefale en retssag. »Det er rigtigst, at der bliver gjort et ansvar gældende overfor en bestyrelse, som har drevet virksomhed på en så uansvarlig måde. Her er et oplagt eksempel på, at der kunne gøres ansvar gældende overfor en bestyrelse, der i den grad har misrygtet sit hverv som bestyrelse«, siger Venstres trafikpolitiske ordfører, Svend Heiselberg. Den samme melding kommer fra den konservative trafikordfører, Kaj Ikast. »Det er en af de største skandaler i den danske statsadministrations historie. Så det er en vattet holdning, når regeringen bare vælger at følge Kammeradvokatens anbefaling. Jeg giver ikke fem flade øre for Kammeradvokatens vurdering. Han er en almindelig betalt jurist for regeringen«, siger Kaj Ikast. Han bakkes op af SF´s finanspolitiske ordfører Ole Sohn: »Regeringen burde have afventet Rigsrevisionens endelige afgørelse, før man forsøgte at stoppe sagen juridisk«. Selskab solgt for 100 kroner Den såkaldte granskningsmand, advokat Per Magid, konstaterede ganske vist i august, at det beslutningsgrundlag, som selskabet stillede til rådighed for Trafikministeriet i forbindelse med tilførelsen af de 300 millioner kroner, var behæftet med betydelig usikkerhed, og at Combus ikke tilstrækkeligt gjorde opmærksom på denne usikkerhed. Men alligevel kom han frem til, at der næppe var grundlag for at rejse en erstatningssag mod selskabets ledelse. Beslutningen om at lade en granskningsmand undersøge det skandaleramte Combus blev truffet, efter at selskabet i 1998 havde givet et underskud på cirka 140 millioner kroner. I maj 1999 fik daværende trafikminister Sonja Mikkelsen (S) finansudvalgets ja til at tilføre Combus 300 millioner kroner. Combus eksisterer ikke længere, men blev solgt af staten til det britiske selskab Arriva for et symbolsk beløb på 100 kroner.