Side om side i Nettos køledisk, blandet i en papæske, står små glas med blå låg i forskellige nuancer, begge med havmotiv. Indholdet ser fuldstændig ens ud, men den ene indeholder kaviar af stenbiderrogn, den anden indeholder små kugler af tang. På låget af tangproduktet står med småt »anvendes som« og med dobbelt så stor skrift »KAVIAR«. Kun på lågets kant fremgår det, at der er tale om havtang. Jens Møller, der har opfundet og producerer kopikaviaren i Lemvig, er godt klar over, at forbrugerne ikke altid kommer hjem med det produkt, de regner med: »Det er ikke sikkert, de altid får læst på det«, siger han, men fortæller også, at han på flere år kun har fået to klager fra forbrugere over produktet, som sælges under navnet Ocean Gourmet og fremover skal hedde Cavi-art - et navn, der er blevet godkendt på et tidligere tidspunkt. Dog har Fødevareregion Herning efter en klage fra en forbruger drøftet med Jens Møller, hvordan etiketten fremover skal se ud: »Det er aftalt, at »anvendes som« skal være lige så stort som »kaviar« og at ingrediensernes mængde skal anføres. Cavi-art navnet er godkendt af Levnedsmiddelstyrelsen, det kan jeg ikke gøre noget ved«, fortæller tilsynsførende dyrlæge i Fødevareregion Herning, Gertie Kryschanoffsky. Kampagne Fødevareregionen har nyligt været med i en endnu ikke afsluttet landsdækkende kampagne, der skulle rydde op i fødevarers vildledning af forbrugerne. Ifølge fødevarelovens paragraf 19 må varer ikke sælges, så der kan være tvivl om blandt andet varens oprindelse og art. Direktør i Caviar House, Mikaela Rebeiz Henriques, er sikker på, at folk tager fejl af tang og fiskeæg: »Jeg har selv i en forretning overhørt en dame, der stod med et halvtomt glas, klage over, at der vare tale om vildledning«, siger hun. En alvorligere konkurrent er produktet af stenbiderrogn - populært kaldt uægte kaviar. Den fremstilles blandt andet hos Launis Fiskekonserves, men ejeren, direktør Gert Nielsen, afviser med eftertryk at kommentere Cavi-art, da et tidligere samarbejde mellem de to parter er gået i vasken. Små forseelser Lederen af Fødevareregion Herning, Lisbeth Borup, fortæller, at der kun blev fundet grund til påtale i enkelte tilfælde i forbindelse med denne kampagne i hendes region. Fødevaredirektoratet er først i januar parat til at fortælle om det samlede resultat af kampagnen, men fra Fødevareregion Århus har der været udmelding om, at fødevarevirksomhederne er blevet bedre til at vejlede. Her har man i kampagneperioden kun fundet en enkelt sag at påtale. Hos Danmarks Akive Forbrugere er holdningen en anden. I øjeblikket er forbrugerorganisationen i gang med at gennemgå over 150 sager om vildledning og sender løbende klager videre i systemet. »Folk sender os pakker med alle mulige ting og vil vide, om det kan være lovligt. Der er mange virksomheder, der kører til kanten, og når det bliver påtalt, laver de teksten en anelse om. F.eks. havde vi en sag med kaffe, der blev kaldt »friskmalet«, selv om den var flere år gammel - nu bliver den kaldt »miljøristet««, siger kampagneleder Klaus Jensen.