Med accept fra 29 procent af mindretalsaktionærer i det norske luftfartsselskab Braathens er en af de sidste betingelser for SAS' overtagelse af selskabet faldet på plads. SAS har nu tilsagn fra ejerne af 98 procent af aktierne i Braathens. Det betyder, at SAS' krav om 90 pct. accept af det frivillige tilbud er opnået. SAS venter, at de øvrige vilkår bliver opfyldt på torsdag. SAS fremsatte i slutningen af november et nyt tilbud til aktionærerne i det skrantende Braathens. Det nye tilbud lød på 27 norske kr. (25,21 kr.) per aktie, og dermed vil SAS betale 870 mio. norske kr. (812 mio. kr.) for det norske flyselskab. Tilbudsperioden udløb fredag. I maj i år var købsprisen 1,127 mia. norske kr. (1060 mio. kr.), svarende til 35 norske kr. pr. aktie. Men som følge af den negative udvikling i luftfartsindustrien var denne pris urealistisk høj nogle måneder senere, da det norske Konkurransetilsynet gav grønt lys for købet. Tilsynet konkluderede, at Braathens økonomi var i en sådan forfatning, at selskabet under alle omstændigheder var på vej ud af markedet. Tilsynet meddelte videre, at det ikke ville gribe ind over for selskabernes bonusprogrammer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Debatindlæg af Jesper Gronenberg