Fuld digital adgang for 149 kr./md. i op til 6 måneder.

Sparerunde på Berlingske

Lyt til artiklen

Det er ikke bare Politiken, som får ny avisstruktur. Berlingske Tidende offentliggjorde tirsdag, at de vil gå samme vej som Politiken og lave en slankere avis på hverdage. Den redaktionelle omlægning skal føre til besparelser på 60-80 mio. kroner i Berlingske Tidende A/S i 2002. Det er endnu ikke fastlagt præcis, hvordan pengene skal skaffes, men planen er, at en generelt mindre avis skal give de annoncerede besparelser. »Vi skal tale med medarbejderne om, hvordan de 60-80 mio. kroner skal spares. Men vi kommer ikke udenom at gøre avisen mindre. Jeg kan ikke sige, hvor meget mindre avisen bliver, men en del af øvelsen er, at vi skal lave færre sider«, siger Niels Lunde, chefredaktør på Berlingske Tidende. En mindre avis betyder også færre ansatte til at lave den, men da den nye avis ikke er fastlagt endnu, kan ledelsen på Berlingske ikke sætte tal på, hvor mange medarbejdere man skal sige farvel til. Den seneste sparerunde på Berlingske Tidende skabte stor splid mellem ledelse og medarbejdere. Avisen blev ramt af strejker i både juni og august sidste år, hvor der måtte siges farvel til en sjettedel af de ansatte. Men denne gang er de kritiske røster pakket væk. »Det er svært at komme udenom, at der skal spares penge. Enhver kan jo læse regnskaber, og at det går nedad med indtægterne. Det vi så i august var et skoleeksempel på, hvad man ikke skal gøre, og jeg går ud fra, at det, vi vil se nu, er et eksempel på det modsatte«, siger fællestillidsmand på Berlingske Tidende Uffe Gardel, som ikke forventer ufrivillige fyringer i forbindelse med den nye avis.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her