Gamle træer er mere end blot træer, når man begynder at spekulere over deres alder. Forskellige egetræsbevoksninger kan hen over århundrederne danne specielle egenskaber, som nedarves. Ved vejen cirka to km fra Odder mod Horsens står en levende, fredet eg. For mere end 30 år siden målte min kone, jeg og vore fire børn stammens tykkelse ved at spænde om den. Vi seks kunne akkurat nå omkring den, ikke længere.
Jeg samlede et af dens mange modne agern op og lagde det i en urtepotte. Det spirede, og året efter plantede jeg det i min nye have. Nu er det havens højeste træ. Sidste år var et 'agern-år' med tusinder af frø. De spirede og voksede sig store, en hel skov af små ege. Men ingen ville bruge dem, og plæneklipperen halshuggede dem alle! Ak, ak! Nu til spørgsmålet: Hvor tit kan man vente et nyt agern-år? For jeg kan se - og har længe kunnet se - at det ikke bliver i år igen. Betyder modertræet og gammelmoderen, den 400-500-årige eg noget? Et lige så stort træ, spidsbladet eg, har aldrig båret frugt (vistnok en canadisk eg).

Søren Christensen, OdderSvar: Tak for et dejligt brev med en dejlig historie. Jeg synes, det er så fint, når træer ikke bare er træer, men også har en historie, og egetræet er om nogen god til historier, fordi det kan blive så stort og gammelt. Du spørger om 'agern-år', som retteligt hedder 'olden-år'. Olden er fællesbetegnelsen for frugterne af bøg og eg. Disse to træer opfører sig nogenlunde på samme måde, når det gælder frøsætning. Det vil sige, at de blomstrer og sætter frø - mange frø - i intervaller på fire-seks år. Ofte indtræder disse olden-år efter en varm og tør sommer, men ellers er der ingen faste regler og heller ingen skudsikre forklaringer på fænomenet. Olden har stor betydning for dyrene om vinteren. Der er jo tale om relativt store frø med stort næringsindhold, og de bliver ædt med begejstring af rådyr, egern og grævling samt fugle. Alle kender bogfinken for eksempel: Den har fået sit navn, fordi den er ekspert i at spise bog, det vil sige bøgens frugter om vinteren. Efter et olden-år kan man overalt i bøgeskove se kæmpeflokke af bogfinker, der roder efter bog i skovbunden. De kommer hertil fra hele Skandinavien for at æde bog. Spætter, skovskader og nøddekriger er også oldenspisere i stort format. Stor produktion af olden var en meget værdifuld egenskab ved fortidens skove. Store flokke af svin blev lukket ud i skovene om efteråret, hvor de simpelthen levede af olden. Disse såkaldte oldensvin blev hurtigt fede. Man har optegnelser fra 1800-tallet, som fortæller om en tilvækst på 0,6 kg pr. dag. Så spørger du om, hvilken betydning det gamle modertræ ved Odder har for din eg, og det er et godt spørgsmål. Eg er nemlig ikke et entydigt og veldefineret træ. Ganske vist er der flere arter, stilkeg og vintereg samt diverse indførte arter. De to førstnævnte, som er vore hjemlige arter, krydser indbyrdes, men væsentligere er, at forskellige egetræsbevoksninger igennem århundreder har dannet nogle specielle egenskaber, som nedarves i frøene, medmindre der sker bestøvning udefra. Skovfolk er meget interesserede i dette forhold, for de vil gerne have egetræer med så rank og lige vækst som muligt. Også så hårdføre som muligt. Derfor har man begrebet frøkilder, som er gamle og rimeligt isolerede egetræsbevoksninger med veldefinerede kvaliteter. Det er her, man indsamler de frø, der sås i planteskolerne og senere bruges i danske skove og hegn. Hald Ege ved Viborg er en af vore kendteste frøkilder. Man regner med, at pollen fra blomstrende egetræer kan sprede sig op til 500 meter. Det er derfor ikke sikkert, at dit egetræ er et ægte barn af den gamle eg ved Odder, for der står andre egetræer i skoven i nærheden. Men det er ganske vist, at det træ, som du og din familie spændte om for 30 år siden, er moderen til din eg derude i haven, og det er vel alt nok. Tænk, om det kunne få lov til at vokse i din have i tusind år ... er det ikke en forunderlig tanke!