Arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) kommer med en usædvanlig opsang til sine egne medlemsvirksomheder om markant løntilbageholdenhed i år - umiddelbart før de årlige lokale lønforhandlinger på de enkelte virksomheder går i gang. Den samlede lønfremgang i industrien skal ifølge DI kraftigt ned fra de 4,2 til 4,3 procent, der er givet de seneste år. Ifølge DI hænger industriens lønkonkurrenceevne i laser, og danske virksomheder har alene de sidste fem år måttet betale ekstra 7,5 procent i lønninger, pensionsbidrag m.m. til deres ansatte, sammenlignet med virksomhederne i eurolandene. »Vi skulle gerne under eurolandene i samlede stigninger i arbejdsomkostninger i år, hvis ikke vi skal tabe yderligere konkurrenceevne. Og da der allerede er givet ca. en procent i de centrale overenskomstforhandlinger tilbage i 2000, skal der udvises temmelig markant tilbageholdenhed på de enkelte virksomheder. Det signal vil vi gerne sende til vores medlemmer«, lyder budskabet fra chefkonsulent Jan Storm Thomsen fra DI til de ca. 5.800 medlemsvirksomheder. Truet konkurrenceevne I år vurderer DI, at arbejdsomkostningerne i eurolandene stiger med maksimalt tre procent. De samlede danske arbejdsomkostninger skal derfor ligge på maksimalt tre procent, hvis konkurrenceevnen skal holdes uændret. Ved simpel hovedregning levner det kun rum til maksimalt to procent i lønfremgang i de lokale forhandlinger. Den økonomiske overvismand, professor Torben M. Andersen, mener, at tabet af konkurrenceevne skal tages alvorligt på trods af konkurrence på viden og kreativitet. »Med integrationen i verdensøkonomien bliver markedsvilkårene mere ens. Markederne er ens for alle, virksomhederne skaffer kapital fra de samme finansmarked, og den teknologi, man benytter, er også ens. Så arbejdskraften bliver mere og mere afgørende i bred forstand, og her spiller lønnen også ind«, siger Torben M. Andersen. Beskæftigelse i farezonen Konsekvenserne er klare, hvis danske virksomheder systematisk halter efter, sådan som DI mener. »Så kommer det til at koste på beskæftigelsen«, siger Torben M. Andersen. Chefkonsulent Jan Storm Thomsen tror sådan set, at virksomhedernes ledelse har et godt overblik over deres egen konkurrencesituation, og derfor grundlæggende selv kan vurdere, hvor meget bukserne kan holde til. »Det, vi bare siger til dem, er, at de på lokalt plan - også på lønmodtagersiden - skal få en forståelse for, at en diskussion af konkurrenceevnen også hører hjemme i de kommende forhandlinger«, siger Jan Storm Thomsen. Han mener, at øget fleksibilitet i arbejdsvilkår og tider samt større lønforskelle på og mellem de enkelte virksomheder kan være vejen frem. Metal: De nødvendige værkttøjer findes Hos fagforeningen Dansk Metal anerkender forbundssekretær Ole Ibsen, at virksomhedernes konkurrenceevne er vital på længere sigt. Han ser ikke store problemer. »Men det er jo netop de lokale parter, som kender virksomhedens indtjeningsevne og produktivitet bedst, som danner lønnen. Hver virksomhed ved godt, hvilke omkostninger de kan bære«, siger Ole Ibsen. Han påpeger også, at virksomhederne i dag har de værktøjer, der skal til for at smidiggøre lønnen og arbejdstilrettelæggelsen. »Der er stort set ikke det, der ikke kan lade sig gøre med hensyn til arbejdstid og fleksibilitet i de nuværende overenskomster. Om større lønspredning er vores udgangspunkt, at lønnen i princippet skal fastsættes mellem den enkelte og virksomheden. Vi advokerer ikke for ens løn«, siger Ole Ibsen.