Danske biotekselskaber har masser af ideer, men ingen penge. Et underskud på to- og trecifrede millionbeløb er hverdagskost for stort set alle selskaber, og massive indsprøjtninger fra risikovillige investorer er en forudsætning for overlevelse. Mange af de cirka 50 biotekselskaber, der findes i Danmark, kan dog i de kommende måneder få svært ved at finde frisk kapital, for de fleste investorer passer bedre på pengene end tidligere. 'Sund darwinisme' »Biotekbranchen er sund darwinisme. Nogle selskaber vil nok ikke overleve, men dem, der er unikke nok i deres forskning, vil klare sig«, siger Rolf Sørensen, biotekanalytiker ved Svenska Handelsbanken, der blandt andet har specialiseret sig i biotekindustrien. Skuffelsens år »Forrige år var præget af stærk optimisme og opbakning til branchen. Sidste år blev så en skuffelse for mange, så nu er investorerne blevet meget mere forsigtige og selektive«, forklarer Rolf Sørensen. Han vurderer, at mindst tyve danske selskaber i år skal ud at finde i alt op mod 2,5 milliarder kroner i ny kapital for at kunne fortsætte deres forskningsprojekter. Trods et dundrende underskud er Genmab endnu ikke blandt de kapitaltruede. Danmarks største biotekselskab, der forsker i leddegigt, psoriasis og cancer, fremlagde mandag et årsregnskab, der var postkasserødt på bundlinjen - driftsresultatet viste et underskud på over 250 millioner kroner mod et underskud året før på knap 78 millioner kroner. Men selskabet har fortsat 1,6 milliarder kroner tilbage på kontoen til forskning i nye lægemidler. Derfor er Genmabs finanschef heller ikke ked af at fortælle, at selskabet regner med at fordoble sit driftsunderskud til en halv milliard kroner i løbet af i år. God tid »Vi har ikke ryggen mod muren lige nu, tværtimod er vi det tredje mest kapitalsikre biotekselskab i Europa. Men det afhænger af, hvor længe vi arbejder videre uden en partner, når det gælder lanceringen af vores første produkt. Jo længere vi kommer med udviklingen, jo mere værdi skaber vi, så vi har intet hastværk«, siger finanschef Michael Wolf Jensen. Direktøren regner med at sende Genmabs vigtigste fremtidssikring - leddegigtstoffet HuMax-CD4 - på markedet i andet halvår 2004. Biotekanalytiker Rolf Sørensen er ikke overrasket over de røde tal. 'Bundlinjen er ikke interessant' »Alle biotekselskaber har underskud, for de har ingen produkter at sælge før om fem-ti år. Bundlinjen er ikke interessant, det er forskningsresultaterne, der tæller«, siger han. Genmab er et af de fire danske biotekselskaber, der er børsnoteret. Men selv om Genmab er blandt de selskaber, der ifølge Rolf Sørensen har en chance for at klare sig godt på børsen i år, advarer han hr. Jensen mod at satse sin kapitalpension på biotekaktier. »Biotek er yderst risikabelt og egner sig kun for store investorer, der kan sprede deres investeringer«, advarer Rolf Sørensen.