Hvor meget lidelse skal det koste en kylling, at fjerkræproducenten skal tjene penge - og forbrugerne skal have billigt kyllingekød til stegepanden? Det var den største overvejelse, da politikerne sidste år vedtog en ny lov om hold af slagtekyllinger. Selv om flere, ligesom Socialdemokratiets retspolitiske ordfører, Dorte Bennedsen, bemærkede, at belægningsgraden på 40 kilo per kvadratmeter, som de danske kyllingehuse skal være nede på i 2006, »ikke er til at falde på halen af beundring over«, blev loven vedtaget med den begrundelse, at skulle man bringe dyrevelfærden op på et acceptabelt niveau, ville der ikke være meget kyllingeproduktion tilbage i Danmark. Og det bør der måske heller ikke være, mener Peter Sandøe, formanden for det Dyreetiske Råd. »I Danmark er man nødt til at presse mange kyllinger sammen på et lille areal for at kunne forrente de dyre staldbygninger. Man kan spørge sig selv, om vi overhovedet skal have kyllingeproduktion i Danmark - om vi ikke gjorde klogt i at overlade produktionen til lande med et klima, hvor man kan holde dyrene i billigere bygninger med billigere produktion - dermed behøver man ikke presse kyllingerne så hårdt sammen«, siger han. Klimatiske forholds betydning Peter Sandøe peger på, at klimatiske forhold under andre himmelstrøg betyder, at det er muligt og rentabelt at producere kyllinger uden at stuve så mange sammen, som det sker i danske stalde. Her har hver kylling, hvad der svarer til et A4-ark at bevæge sig på, og det er blandt de værste pladsforhold for kyllinger i verden. I den nye lov bliver loftet for, hvor mange kilo kyllinger der må være på en kvadratmeter, gradvist nedtrappet til 40 kilo i 2006. Men det er stadig langt over anbefalinger fra både det britiske fødevareministerium, fra EU's videnskabelige komité samt de allerede gældende regler i Sverige. Og det ændrer ikke synderligt på de trange pladsforhold, der ifølge eksperter er med til at give kyllingerne et kummerligt og smertefuldt liv. Når grænserne ikke sættes længere ned, skyldes det producenternes økonomi. »Vi undersøgte, hvilke økonomiske konsekvenser det ville få, hvis grænsen blev sat ned fra 44 til 40 kilo pr. kvadratmeter. Det lavede et meget betydeligt indhug i producenternes dækningsbidrag«, siger Peter Sandøe. Legetøj er accepteret Han ved godt, at hans melding om at flytte fjerkræproduktionen til udlandet kan virke voldsom. »I kyllingeproduktion er der i modsætning til kvæg- og svineproduktion ikke så meget værditilvækst. Og mange produktioner uden stor værditilvækst er flyttet fra Danmark, fordi det ikke kan betale sig at have dem her. Ingen sætter længere spørgsmålstegn ved, at alt det plastiklegetøj, man kan købe i en BR-butik, kommer fra Kina. Det samme er måske tilfældet med kyllingerne«, siger han. Peter Sandøe understreger, at han ikke kunne finde på at foreslå det samme med svineproduktion, selvom dyrevelfærdsproblemer også kendes fra svinestien. »Stiller man så store krav til svineproduktionen, at den flytter til udlandet, ville det være dårligt for dyrene. Der er ingen andre svineeksporterende lande, hvor velfærden er så høj som i Danmark. Vores kyllingeproduktion kan man ikke sige det samme om«, siger Sandøe. Ikke kun pladsforhold I brancheforeningen Dansk Slagtefjerkræ mener de, at Peter Sandøe fokuserer for meget på de trange kår i staldene. »Jeg synes, at det er forkert kun at kigge på belægningsgraden (antallet af kyllinger per kvadratmeter, red.). Man må også kigge på andre ting som klima i stalden og foderet, hvor vi er langt foran de andre«, siger direktør i Dansk Slagtefjerkræ, Jan Petersen.