Ali kommer ind på arbejdsformidlingen for at snakke med en sagsbehandler: Ali: Du have en job til mig?

Sagsbehandler: Ja, ja, jeg har et fint job hos Hansen, Jensen & Sønner. Var det noget? Ali: Ja, dak -- det lyde majet fin.

Sagsbehandler: Du skal overtage stillingen som direktør?
Ali: Direktør! Sent komme - tidlig gå. Majet majet dajlig.

Sagsbehandler: Du får 100.000 kroner i måneden. Er det o.k.? Ali: 100.000 kroner!!! Nej, nu du lave stort fis med mig.

Sagsbehandler: Ja, men det var dig selv, der begyndte. Havde denne spalte været en del af Haldor Topsøe-koncernen, havde ovenstående sikkert kostet journalisten sit job. Ikke fordi jeg har fundet på vittigheden. Den har en kollega engang fortalt mig. Heller ikke, fordi at vittigheden er lidt sløj i det. Men fordi jeg har videreformidlet noget, der ifølge de topsøeske smagsdommere er diskriminerende over for etniske mindretal. Og fordi koncernen dermed er bragt i miskredit. Om lemfældig omgang med en lignende plat vittighed giver koncernen Haldor Topsøe ret til at fyre it-administrator Claus Rasmussen, skal Retten i Lyngby nu tygge på i tre uger. Efter at der onsdag blev ført vidner i sagen, står det klart, at dommen i den meget omdiskuterede sag kommer til at drage to principielle grænser. For det første får den principiel betydning for, hvilken humor der på arbejdspladsen kan betragtes som diskriminerende. Og for det andet kan dommen sætte nye grænser for virksomhedens ret til at blande sig i det privatfnidder, man bruger sin arbejdscomputer til. Redigeret vits Det hele startede, da Claus Rasmussen kom til at grine af en vittighed, som en kollega havde sendt til ham på e-mail 7. november forrige år. Den var god, tænkte han. Og så gjorde han, som tusindevis af andre danskere gør hver dag. Han delte grinet med et par kolleger og sendte mailen videre . Vittigheden var et fiktivt ansøgningsskema fra Udlændingestyrelsen på ægte cirkusdansk. Her skulle ansøgeren blandt andet fortælle om sin religiøse status. Hvis han svarede muslim, skulle han angive et »cirkaantal af koner«. Heraf hvor mange, »der være søstre«. Det syntes Claus Rasmussen havde den helt rigtige blanding af plathed og humor. Men vittigheden var sat så grimt op, at han lige ville redigere lidt i den, så den kom til at se mere autentisk ud. 54 minutter senere røg den ud til »to til fire« kolleger. Men redigeringen var en rigtig usmart idé. For det betød, at Claus Rasmussen og Haldor Topsøes navn kom til at stå i dokumentets resumé, som alle modtagere kan klikke sig ind i. 'For plat til at være racistisk Det fiktive ansøgningsskema er siden gået jorden rundt - eller i det snævre segment, der fatter en lyd dansk. På Haldor Topsøes katalysatorfabrik i Frederikssund syntes de ifølge et vidne, at vittigheden var god. Her blev den printet ud og hængt op på opslagstavler. En albansk ansat havde endda fornøjet sig med at udfylde skemaet og hænge det tilbage på tavlen. Claus Rasmussen ser det sådan: »Den er for plat til at være racistisk. Racisme er, når man mener noget ondt med det, man siger. Det har jeg ikke gjort. Når jeg sendte den videre, var det kun, fordi at jeg synes, at den var sjov«. Hovedkontor fandt vits anstødelig Men inde på hovedkontoret i Lyngby syntes de overhovedet ikke, at der var noget at grine ad. De havde lige brugt tid på et sæt retningslinjer for brug af virksomhedens computere. Her stod der, at man hverken skulle sende porno eller diskriminerende materiale ud fra sin computer. Og så syntes de, at vittigheden var anstødelig. Bedre blev det ikke af, at den redigerede version af vittigheden endte så eksotiske steder som Sverige, Sakskøbing, Holland og på Berlingske Tidende. Det havde fået flere til at henvende sig til Haldor Topsøe med forargelse i stemmen. »Vi har altid været en virksomhed, hvor man behandler hinanden med stor respekt, og vi værner om vores renommé. Vi er en virksomhed med mange etniske minoriteter og stor eksport«, sagde Haldor Topsøes personalechef, Edvin Blomquist, der også er formand i foreningen Nydansker. Når Haldor Topsøe gav Claus Rasmussen en fyreseddel uden forudgående advarsel skyldes det ikke, at de mistænker ham for at have sendt mailen ud af huset. De har ikke undersøgt den del af sagen. Det er redigeringen og den interne videreforsendelse af mailen, der er problemet. Humorforladte Claus Rasmussens advokat, Thomas Rørdam, sagde i retten ikke, at Haldor Topsøes ledere var humorforladte og misforstået politisk korrekte. Men det var tæt på. »Det her er jo ikke grov racisme. Det er kærlig dansk satire. Humor er en tegn på accept«, sagde han og pegede på, at flere meget hørte danske indvandrere har støttet hans klient med argumenter om, at man for alvor er tilsidesat i samfundet, hvis man ikke må laves sjov med. Dommen afsiges 26. marts. Claus Rasmussen håber på 180.000 kroner og et slag over fingrene til Haldor Topsøe.