Det kræver bare lidt mere omtanke i hverdagen at bo i et økologisk bofællesskab som Munksøgård ved Roskilde med solceller på taget, jordsten og papiruld i murene og bæredygtigt træ under fødderne. Anna Levin-Jensen er vant til ubetinget nysgerrighed fra gæster. Alle, der har sat skoene i det lille vindfang i glas og trådt ind på de opvarmede kirsebærgulve og kastet blikket på de tykke jordstensmure malet i blid gul farve, forbeholder sig ret til at spørge i detaljer. Hvordan har de gjort det? Kan man leve sådan? Det er en konsekvens af at have valgt at bo i et økologisk bofællesskab i snart 1 år og arbejdet med tankerne i over syv år. Og i Annas svar bliver det hele meget enkelt. Man tænker sig bare lidt mere om i hverdagen. Finder opvaskemiddel uden fosfat, køber køleskab i A-model, sparepærer, finder bæredygtige forhandlere og indretter sig med delvis hjemmearbejdsplads. Det er ikke så kompliceret. »Naturligvis har vi ofte måttet gå på kompromis. Jeg vægrer mig lidt ved at kalde Munksøgård et økologisk bofællesskab, men det er bestemt et tiltag mod vores oprindelige tanker om at skabe en bæredygtig landsby. Vi har haft tanke og handling på energi i husenes opførelse, i det at bo her og i det, at huset engang om rigtig mange år skal rives ned«, siger Anna Levin-Jensen. FRA EN TOVÆRELSES Bebyggelsen ligger i Himmelev ved Roskilde, tæt på Trekroner Station. Der er foreløbig 100 boliger i fem grupper omkring den gamle Munkesøgård. Der er 20 ejer-, 20 andels-, 20 lejer-, 20 senior- og 20 ungdomsboliger, i hver sin klynge og med egne løsninger på fællesskab og energi. Anna bor med sin Lars og børnene Johan på 5 år og Linea på 1 i en af bofællesskabets ejerboliger, en klynge sortmalede huse omkring fælleshuset Halmhalla, som stadig er under opførelse. Husene er individuelt indrettede, men alle bygget i materialer, som tager hensyn til miljøet og til energien. Ejermunken er bygget af firmaet Egen Vinding og Datter. Anna og Lars Levin-Jensens hus på 137 kvm er centreret om køkkenalrummet suppleret med et lille kombineret bibliotek og gæsteværelse. På første sal er der tre værelser, et soveværelse og et værelse til hvert barn. Sådan en bolig var værd at vente på for Anna og Lars efter ti år i en toværelses. Da de flyttede ind i november 2000, indrettede de sig med nye møbler, som de havde valgt fra sammenslutningen Naver Collection, der er en sammenslutning af danske møbelsnedkere som C.F. Christensen og Aksel Kjersgaard. Stuen er således i dag hovedsagelig indrettet med Naver møbler - suppleret med enkelte arvestykker. Det er solide møbler i enkel form og med spil i det rødlige kirsebærtræ. Der er spisebord og stole, hvis sæde er beklædt med lyst alcantare. Det bløde kunstige 'ruskind', alcantare, er også brugt til sofapuderne og lænestolen. Stuens lys understøttes af gulvbræddernes levende kirsebærtræ, af væggenes gule nuance malet i linolie-emulsionsmaling og de synlige spær. De giver stuen lys og højde. På de tværgående bjælker har Lars Levins samling af små trip-trap-huse fået deres plads. Stuen fører ud i en lukket terrasse med glasvægge, hvor man kan opholde sig i årets lunere måneder, og hvor Anna dyrker basilikum og vinranker. »Foreløbig har jeg ikke store haveplaner. Jeg har tænkt i bærbuske og har sat et par urtebede sammen med børnene. Jeg har stor glæde af fra mine vinduer at se på nogle af de 100 frugttræer, som blev plantet på Munksøgårds fællesarealer sidste år«. UBEMALEDE JORDSTEN Anna og Lars Levin-Jensen valgte et Multiform-køkken i asketræ med bordplade i kirsebær og supplerede køkkenet med spiseplads til alle fire. Køkkenet har også specielt fremstillede rullegardiner, såkaldte solgardiner, som holder varmen ude, men lyset inde. En effektiv og nødvendig solafskærmning, når man bor på det åbne land. Køkkenet er som de øvrige rum rammet inde af store og små vinduespartier og af de tykke energirigtige jordstensmure. Hele stueetagen er befriet for varmeapperater, da al varme udgår fra gulvvarmesystemet, som kan reguleres på en lille tavle i stuen. I husets trappegang har de store grove jordsten på ydermurerne fået lov at stå synlige og ubemalede. Selve trappen er af bøgetræ og gulvet i genbrugsparket i bøg. I det lyse soveværelse har Anna og Lars eksperimenteret med blå bivokslasur sat på med svamp. Børnenes værelser er enkelt indrettet med farver på væggene og træmøbler. Materialevalget i hele huset og den øvrige bebyggelse er nyt, og det giver nogle overraskelser. For eksempel i børneværelserne, hvor en jordstensmur mødes med en gipsvæg. Det har givet revner i sammenføjningen. Bofællesskabets solvarmeanlæg kører upåklageligt. Det er suppleret med et træpillefyr, hvis konstruktion også kan give problemer fra tid til anden. De oprindelige tanker om de ideelle muldwc'er måtte opgives, og i dag er alle boligerne forsynet med separationstoiletter med urinopsamling, og det sorte spildevand renses i fællesskabets egne systemer. FÆLLESHUSET Det er populært at bo i Munksøgård. Ventelisten både til ejer-, andel- og lejeboliger er lang. De 20 boliger i Ejermunken kan i dag præstere 34 voksne og 32 børn. Fælleshuset, det store halmhus, er ikke helt færdigt endnu, men der er fællesspisning tre gange om ugen. Så samles beboerne omkring den kæmpe store masseovn i det åbne rum med hemse. Maden tilberedes på skift i de enkelte huse, for køkkenet er ikke klar før til sommer. Gæsteværelserne er heller ikke færdige, og legerum og avislæsehjørnet må også vente. Til gengæld fungerer vaskerummet, hvor maskinerne kører på regnvand. Halmhuset er imponerende i sin størrelse, og på husets ene taghældning lyser solcellerne op, mens det øvrige tag er overstrøet med muslingeskaller, som både beskytter og dræner. Halmhalla er bygget af halm fra en lokal bonde og af afbarket tømmer fra Svanholm. Solfangerne forsyner bofællesskabet med varme fra maj til september. Varmeregningen hos familien Levin-Jensen lød fra november 2000 og hele 2001 på knap 8.000 kroner. I det beløb er der inkluderet opsparing til nye varmeanlæg. FÆLLES RETNINGSLINJER Ideen om et økologisk bofællesskab blev tændt i januar 1995. Dengang var Lars Levin-Jensen i gang sammen med en gruppe praktiske idealister. Han trak hurtigt Anna ind i projektet. Anna er, som han selv, civilingeniør og arbejder med energiplanlægning. Der blev tidligt peget på Trekroner-området ved Roskilde og kun med en halv time i tog til København. I dag har bofællesskabet delebiler, men mange beboere har også egen bil. Som beboer i Munksøgård er der retningslinjer og ting, der skal overholdes for at få energien og affaldssorteringen til at fungere. Desuden forventes det, at alle engagerer sig i en eller flere arbejdsgrupper, som beskæftiger sig med alt fra affald, grønt driftsregnskab, spildevand og varme over telefon, edb og besøg til legepladser, fest og sociale arrangementer. Der arbejdes også med tanker om dyrehold. Der er får og køer på gården og gjort klart til et stort hønsehus, mens de meget fritløbende grise er fjernet. Der er fælles indkøbsordning og aftaler med økologiske firmaer. Ting, der også forhandles fra den lille gårdbutik. Og så har Munksøgård egen børneinstitution.