Ikea køber billige møbler hos Tvind-selskabet Trayton. Den svenske avis Dagens Nyheter skriver søndag, at Trayton leverer til Ikeas varehuse i Asien. »Møbelfabrikanten opfylder de krav, som Ikea stiller til arbejdsmiljø og lignende, og det er det lokale foretagende, vi handler med. Moderselskabet har vi ingen kontakt med«, siger Ikeas talskvinde, Charlotte Lindgren, som tilføjer, at Tvinds sofaer ikke ender i Ikeas svenske butikker. Politiet i Holstebro oplyser til Ritzau, at Ikea ikke er blevet strejfet af efterforskningen mod Tvind-lederen Mogens Amdi Petersen og dennes støtter. »Det er ikke en del af den kriminelle efterforskning, vi laver. Tvind handler jo med en masse selskaber. Vi har koncentreret os om fonden«, siger politimester Jens Kaasgaard. Søgte dansk støtte Meget tyder derfor på, at Ikea vil fortsætte indkøbene hos Trayton. Begge koncerner lancerer skandinavisk design i Kina. Trayton Holding, der selv driver godt 12 møbelbutikker i Shanghai, beskæftiger sig med møbelproduktion, træimport, shipping og computer-virksomhed. Virksomheden var tidligere i søgelyset i Danmark, efter at koncernen søgte dansk statsstøtte til en møbelfabrik i Shanghai. Da det kom frem, at Trayton var kontrolleret af Tvinds magtfulde lærergruppe, blev ansøgningen til den statslige Investeringsfond for Udviklingslandene, IFU, trukket tilbage i april 2000. Forældre i lærergruppe Bag Traytons asiatiske eventyr står direktør Simon Lichtenberg, hvis forældre ifølge Dagens Nyheter er medlemmer af Tvinds lærergruppe. Han har tidligere benægtet, at hans forretning har noget med Tvind at gøre, selvom Traytons moderselskab, der har skattely på Isle of Man, blev oprettet i 1995 af Tvind-topledere med Christie Pipps (tidl. Kirsten Fuglsbjerg) og Niels Peter Holst i spidsen. Affæren fik dengang IFU til at ændre arbejdsprocedurer over for enkeltmandsdominerede selskaber.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager