»De kan ikke tale med rederen lige nu. Han holder sin årstale for medarbejderne«. Meldingen fra telefondamen hos A.P. Møller er klar. Skibsreder Jess Søderberg har kaldt de omkring 1.000 medarbejdere sammen i kantinen i kælderen under hovedsædet på Esplanaden i København. De skal have en orientering om rigets tilstand efter afleveringen af årets regnskab for de to børsnoterede Møller-selskaber, Dampskibsselskabet Svendborg A/S og Dampskibsselskabet af 1912 A/S. Rekordsregnskab Og den var ikke så ringe endda, den melding som de ansatte i hovedsædet skulle have. A.P. Møller Gruppen, der omfatter de to børsnoterede selskaber, olie- og gasaktiviteter og de associerede selskaber, havde nemlig hentet endnu et rekordregnskab hjem. Milliardstigning Omsætningen steg med fem milliarder og rundede 89 milliarder kroner. Før skat gav det et resultat på 9,8 milliarder kroner, med det rekordstore resultat efter skat på 5,8 milliarder kroner. Hårdt arbejde forude Men selvom smilene formentligt var brede på Esplanaden tirsdag, så var Jess Søderberg med vanlig A.P. Møller-mådehold ikke sen til at advare om, at der skal arbejdes hårdt for at holde konkurrenterne og underskuddet fra døren. Allerede i 2002 indhentes A.P. Møller nemlig af virkeligheden i form af den svage internationale økonomi. Og som noget helt uhørt i Møller-verdenen, så ventes der direkte underskud i rederidelen i 2002. 'Nødt til at se realistisk på det' »Vi er glade for vort nye regnskab, men vi bliver nødt til at se realistisk på situationen. Derfor har vi fremlagt situationen i 2002 noget negativt, men vi arbejder hårdt på, at det ikke bliver så slemt. Men det er svært at forudsige, hvordan vi ender«, siger skibsreder Jess Søderberg, der har det øverste daglige ansvar for A.P. Møller. Det er ikke mindst rederidelen af A.P. Møller-gruppen der kan blive et kostbart bekendtskab for de mange danske aktionærer i 2002. A.P. Møller venter således underskud på en rund milliard kroner på at sejle med bl.a. containerskibe, tankskibe og tørlastskibe i 2002. Krisen kan mærkes »Det kan mærkes hos os, når økonomien er svag på de store markeder. Vi ser, at raterne på at transportere containere falder, og det koster os dyrt. Vi skal først og fremmest fæstne lid til, at der kommer mere gang i bl.a. USA, hvor vi tror, at vi kan se de første spæde tegn på fremgang. Men alt er endnu så usikkert, at vi ikke kan tillade os, at regne med, at den nuværende situation ændrer sig«, siger Jess Søderberg. Meldingen om den forestående nedtur for A.P. Møllers rederier blev ikke positivt modtaget hos investorerne. Markant aktiedyk På Københavns Fondsbørs dykkede A.P. Møller-aktierne i D/S 1912 og D/S Svendborg markant så snart investorerne havde fået læst sig igennem de negative forudsigelser. A.P. Møllern-aktierne endte dagen med et minus på henholdsvis 7,5 procent og 8,5 procent. Blandt analytikerne var der tilfredshed med årets resultat. Men næste års udsigter overrasker negativt. »Resultatet for 2001 var bedre end ventet, men skønnet for 2002 var væsentligt under, hvad vi regnede med«, siger analytiker Henrik Lund fra Danske Banks investeringsbank, Danske Securities. Skåle giver røde tal Det er ikke kun de blå skibe, der efter alt at dømme vil koste dyrt til næste år. Også A.P. Møllers industriselskaber, der blandt andet omfatter Maersk Air, Roulunds fabrikker i Odense, Rosti, der er bedst kendt for produktionen af Margretheskåle, giver underskud. Det gjorde de allerede i 2001, og det vil de gøre igen i 2002, selvom A.P. Møller netop har ansat direktør Bent Carlsen til at stå i spidsen for genopretningsarbejdet. »Det er dyrt at drive fremstillingsvirksomhed i Danmark. Vi bliver løbende pålagt nye afgifter blandt andet på miljøområdet, og samtidig er det generelle skattetryk med til at presse lønningerne op. Det er svært at argumentere for at bevare arbejdspladserne i Danmark«, siger Jess Søderberg. Selvom et omsætningstal på næsten 90 milliarder kroner nok kan imponere i et land, hvor det først og fremmest er de mange tusinde små- og mellemstore firmaer, der sikrer overskuddet på betalingsbalancen, så er de 90 milliarder kroner kun en enkelt bid af de aktiviteter, som den danske verdenskoncern driver under den hvide Mærsk-stjerne på den lyseblå baggrund. Milliarder i skjul Blandt analytikerne lyder gættene på, at A.P. Møller i virkeligheden har en omsætning på mere end det dobbelte, men de mange ekstra milliarder 'gemmes' i selskaber i bl.a. USA og Asien, hvor oplysningspligten ikke går så langt, at tal og besiddelser skal meldes ud til offentligheden. De næste år bliver det mere end noget andet A.P. Møllers givtige oliekoncessioner i Nordsøen, Algeriet og Qatar, som skal sikre kroner i kassen. I 2001 gav olie- og gasaktiviteten i Nordsøen således et plus på 7,36 milliarder kroner før særlige poster. Jess Søderberg håber, at Møllers olie- og gaseventyr vil vare ved. »Så længe opfindsomheden er stor, håber vi, at vi kan blive ved. Men det er klart, at vore nuværende felter på et tidspunkt vil blive tømt, men så må vi ud og finde nogle nye«, siger Jess Søderberg.