I en tid hvor danskerne bliver federe og federe, har sukkersyge som aldrig før og drikker litervis af sukkerklæbrig cola, er de små succeshistorier også værd at tage med. Og en sådan er Ernæringsrådets undersøgelse af danskernes fødevareforbrug. 1.000 mennesker er blevet spurgt om alt fra kartofler til fiskepålæg. En anelse sundere En nation af sundhedsapostle er vi langtfra endnu - men tabellerne i undersøgelser er dog en smule sundere at se på, end de var i slutningen af 1990'erne. Når man spørger hr. og fru Gennemsnitsdansker, siger de, at frisk salat og rå grøntsager er blevet en hyppig spise. Det er godt. Udkogte grøntsager på retur Til gengæld er de (ud)kogte grøntsager blevet mere sjældne. Set fra et gastronomisk synspunkt kunne man mene, at det var et godt bytte. Men ernæringsmæssigt er det ikke så godt. Godt nok forsvinder der vitaminer ved kogning, men de grøntsager, der normalt skal koges, er rigere på næringsstoffer og er lettere at spise meget af end de vandholdige salatgrøntsager. Langt til 'seks om dagen' Frugtkurven er måske nok stadig mest til pynt, men der nippes så meget til den, at den skal fyldes lidt oftere end i 1998. Der er dog stadig langt op til de »seks om dagen«, som Fødevaredirektoratet, Kræftens Bekæmpelse og alle de andre velmenere gerne vil have os til at spise. Efter flere års kampagne er vi stadig kun godt halvvejs i forhold til den ambitiøse målsætning om en daglig dosis frugt- og grønt på 600 gram, der skal mindske risikoen for kræft og hjerte-karsygdomme. Færre fisk Spis-fisk-kampagnen ser heller ikke ud til at have haft den store effekt. For kvinder er fiskehovedretter oven i købet faldende - sushi-bølge eller ej. En god nyhed er, at fedtet på brødet og den fede sødmælk er på vej ud. Hvis man altså kan tro på, hvad folk siger, når de bliver ringet op med en stribe spørgsmål om, hvad de går og putter i munden. Og det kan man ikke helt. Folk lyver For undersøgelser viser, at den slags spørgsmål får folk til at lyve, overdrive eller underdrive. Jo federe folk er, jo mere fordrejede er deres oplysninger om deres spisevaner. Og jo federe maden er, jo mere nedtoner folk, hvor meget af maden de rent faktisk fortærer. Det fremgår af en dansk undersøgelse, der har været offentliggjort i Ugeskrift for Læger. Overdrivelser Den viser, at specielt overvægtige personer overdriver, når de bliver spurgt, hvor meget proteinholdigt mad, de har spist. Til gengæld tror de - eller siger de - at de spiser meget mindre fedtholdigt mad, end tilfældet er. Ernæringsrådet har derfor også samstemt de adspurgtes svar med statistikker for en række varegrupper. Nogenlunde sandt Og selvom danskerne er blevet federe i de sidste fem år, er der i de fleste tilfælde nogenlunde overensstemmelse mellem det danskerne siger, de spiser - og det, de rent faktisk indtager. Men ikke alt kan efterprøves statistisk. Om vi eksempelvis er begyndt at droppe tandsmør på bollen, er en af de ting, hvor vi må nøjes med at tro på folk. Eller lade være.