Informationschef Mikkel Klausen fra Dansk Slagtefjerkræ har svært ved at sætte de rette ord på situationen. Derfor spænder ordene ben for sig selv - og slingrer fra »rart« og »spøjst« til sågar at involvere skæbnen. Han glæder sig over, at Danske Dagblades Forening, der har de fleste hjemlige dagblade som medlem, har en af Dansk Slagtefjerkræs kyllingeannoncer blandt de ti nominerede til Årets Dagbladsannonce. 'Skæbnens ironi' Men han undrer sig også. »Det er da skæbnens ironi, at en af de annoncer, der om nogen har fået mediernes bevågenhed, er blevet nomineret af pressen selv«, siger Mikkel Klausen. 'Det er da ikke betænkeligt' Skæbnens ironi eller ej. Et faktum er det, at den trykte presses forening har gjort det muligt for læsere og forbrugere at sende annoncen 'Hvorfor kyllingeproducentens søn ikke måtte få en undulat' fra en af tidens mest kritiserede reklamekampagner øverst på sejrsskamlen. »Der er ikke noget betænkeligt i, at kyllingeannoncen er blandt de nominerede. Den er udvalgt af en dommerkomité, som ikke har forholdt sig til indhold, men kommunikation og kreativitet«, siger direktør Henrik Marstrand Dahl fra Danske Dagblades Forening. Et skønbillede Politiken dokumenterede i februar, at Dansk Slagtefjerkræ - der står bag den statsstøttede kampagne - tegner et skønbillede af kyllingernes liv. Kritikken resulterede i, at en dagbladsannonce om kyllingers dyrevelfærd blev trukket tilbage. Direktoratet for FødevareErhverv, der har bevilget støtten på 3,7 millioner kroner, iværksatte en undersøgelse af kampagnen for at få klarhed over, om statens penge er gået til at vildlede frem for at informere forbrugerne. Vildledende eller ulovlig Fødevaredirektoratet er også blevet hørt undervejs - og dømte tre ud af kampagnens fire annoncer til enten at være vildledende eller direkte ulovlige. Den nominerede annonce er den eneste, der ikke har fået det røde kort fra Fødevaredirektoratet. Selv om der endnu ikke er faldet en afgørelse om, hvorvidt Dansk Slagtefjerkræ skal tilbagebetale statstøtten eller ej, er der allerede sået stor tvivl om kampagnens troværdighed. Et problem kan opstå Aspekter, som dommerkomiteen, der har udvalgt kandidaterne, kendte til. »Vi ville aldrig nominere en annonce, der er dømt ulovlig. Derfor blev det undersøgt, om der var problemer med den, vi har med. Det var der ikke. Men jeg kan da godt se, at det er beklageligt, hvis nu annoncen vinder - og reklamekampagnen, som annoncen er en del af, bliver dømt for at være vildledende«, siger Ekstrabladets bladdirektør, Jan Damgaard, der er medlem af dommerkomiteen. 'Uforståeligt' Forbrugerrådet mener også, at Danske Dagblades Forening kan være med til at blåstemple en tvivlsom reklamekampagne. »Det er uforståeligt, når der er så stor usikkerhed om, hvorvidt kampagnen holder sig inden for lovens grænser«, siger Camilla Udsen fra Forbrugerrådet. Afstemningen foregår via store annoncer i dagbladene, hvor læserne kan stemme på deres favorit. Vinderen bliver offentliggjort 1. maj.