Med dommerstemmerne 4-3 fik advokat Jørgen Grønborg tirsdag Højesterets ord for at advokater godt må bryde deres tavshedspligt, hvis de får mistanke om grov økonomisk kriminalitet. I en historisk dom, der formentlig vil give genlyd blandt advokater - og deres klienter - i mange år, fastslog Højesteret, at Jørgen Grønborg ikke handlede i strid med god advokatskik, da han 16. januar 1999 fortalte sin genbo, Fondsbørsens formand, at det var PFA, der stod bag byggematadoren Kurt Thorsens opkøb af børsnoterede selskaber og ejendomme. »Jeg er meget, meget glad for dommen. Det er en stor lettelse at have fået den endelige afgørelse. Det er tre år og tre måneder siden, jeg henvendte mig til Fondsbørsens formand, så det er i ganske lang tid, jeg har levet med den her sag«, sagde en lykkelig Jørgen Grønborg i minutterne efter domsafsigelsen i går. Bankede på hos genboen Tilbage i 1999 vidste Jørgen Grønborg godt, at han brød tavshedspligten, da han bankede på hos sin genbo. Han følte det imidlertid som sin borgerpligt at underette myndighederne om, at Kurt Thorsen ikke havde rent mel i posen. En viden, han sad inde med, fordi Thorsen kort forinden havde været klient hos hans kompagnon, Robert Koch-Nielsen. Selv om Jørgen Grønborgs brud på sin tavshedspligt blot fire dage senere resulterede i afsløringen af PFA-sagen - en af danmarkshistoriens største bedragerisager nogensinde - idømte Advokatnævnet ham efterfølgende en bøde på 2.500 kr.; en afgørelse, som Grønborg selv har beskrevet som en 'ubærlig plet på æren'. Pletten er vasket væk Nu er pletten vasket væk en gang for alle. Og som en ikke uvæsentlig følgevirkning er der slået et måske afgørende hul i advokaternes ellers så højtbesungne tavshedspligt. Når et spinkelt flertal på fire ud af syv Højesteretsdommere fandt, at Grønborg var i sin gode ret til at videregive oplysningerne, skyldes det bl.a. at der ikke var tale om, at Grønborgs advokatkontor havde rådgivet Kurt Thorsen i forbindelse med en retssag. Thorsen havde alene modtaget 'forretningsmæssig rådgivning' om købet af f.eks. Gefion og Norden, påpeger flertallet, der også lægger vægt på, at Fondsbørsens formand er at betragte som en 'myndighed'. »I betragtning af Fondsbørsens lovbestemte opgaver må denne videregivelse sidestilles med en anmeldelse til vedkommende myndighed, og det måtte forventes, at Fondsbørsen ville søge forholdet afklaret ved henvendelse til PFA, således som det også skete«, hedder det i dommen. Grænsen er snæver Mindretallet på tre højesteretsdommere takserede derimod Jørgen Grønborgs optræden som et brud på god advokatskik. Det skete ud fra den holdning, at der må sættes snævre grænser for, hvårnår en advokat af samfundsmæssige grunde kan bryde sin tavshedspligt. Mindretallet peger også på, at Grønborg hellere skulle være gået direkte til den daværende administrerende direktør i PFA, inden han eventuelt senere kontaktede Fondsbørsen. »Efter en samlet vurdering af sagen er det efter vores opfattelse ikke klart, at den samfundsmæssige interesse i, at oplysningen blev videregivet, oversteg hensynet til tavshedspligten«, skriver mindretallet i dommen. Ekspert ikke begejstret Strafferetseksperten Lars-Bo Langsted er meget lidt begejstret for afgørelsen. Han mener, at advokaters primære opgave altid er at beskytte klienten, også imod det offentlige. Han siger: »Det er en ærgerlig dom. Personligt mener jeg, at det er mindretallet i Højesteret, der har fat i den rigtige ende. Det her er generelt et tilbageslag for advokaternes tavshedspligt, også selv om Højesteret understreger, at der i denne sag alene var tale om forretningsmæssig rådgivning. Dommen giver lidt friere tøjler for advokater til at krænke tavshedspligten, men den betyder altså ikke, at de kan snakke løs til myndighederne om alt mellem himmel og jord«. Advokatnævnet, der i sin tid udstyrede Jørgen Grønborg med både en næse og en bøde på 2.500 kr., skal nu inden 14 dage betale sagsomkostninger for Jørgen Grønborg på 50.000 kroner.