Stik mod den gængse opfattelse var sidste år et økonomisk godt år for de danske familier. Frygten for fremtiden efter terrorangrebet i USA og aktiernes rutsjetur rokker ikke ved, at både lejere, ejere og enlige fik flere penge til forbrug i 2001. Det viser en kortlægning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Et ganske almindeligt par i lejebolig fik 400 kroner mere til rådighed til forbrug om måneden, når der er taget højde for stigninger i priser, personskatter, pensionsindbetalinger, efterlønskontigent, fagforeningskontingenter, takster til dagsinstitutioner og børnebidrag. En typisk familie i ejerbolig fik 250 kroner mere til forbrug om måneden, men har så til gengæld sikret sig en pæn værdistigning på deres parcelhus. En gevinst som kan belånes, eller hentes hjem, når huset sælges. »Det almindelige indtryk har ellers været, at det gik helt galt sidste år. Aviserne, tv og radio advarerede om økonomisk nedtur i kølvandet på terrorangrebet i USA. Der var frygt for stigende oliepriser, men det gik lige modsat. Oliepriserne faldt, hvilket var med til at dæmpe inflationen«, siger direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Lav inflation Det er en kombination af gennemsnitlige lønsstigninger på 4,4 procent sidste år og en lavere inflation end de forudgående år, der sikrer familierne flere penge til forbrug. Fremgangen er jævnt fordelt over hele landet, men dog er fremgang størst for familierne i Frederiksborg og Viborg Amt, mens det går mindre frem i Storstrøms og Sønderjyllands Amt. Lønstigningerne er også pænt fordelt til forskellige faggrupper. Kontorarbejderne sikrede sig lønstigninger på næsten fem procent sidste år, mens faglærte arbejdere fulgte efter med stigninger på 4,5 procent og ufaglærte på 4,3 procent, mens salgs- og servicearbejdere sakker efter med 3,1 procent lønstigning sidste år. Mærkbar fremgang Fremgangen i 2001 står for husejerne i skærende kontrast til de både 1999 og 2000, hvor de fleste oplevede en direkte nedgang i deres rådighedsbeløb på grund af pinsepakken, der beskærer retten til at trække renter fra på selvangivelsen, og en relativt høj inflation, der udhulede lønstigningen. Sidste års fremgang i rådighedsbeløbet blev dog ikke brugt til en forbrugsfest. »Det private forbrug er ikke steget særlig meget, så de ekstra penge er formentlig brugt på opsparing eller til afvikling af gæld. Den megen omtale af den økonomiske usikkerhed sidste år gør sikkert, at familierne er forsigtige med at købe varige forbrugsgoder, som for eksempel biler«, siger Andersen. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forudser, at 2002 også vil blive et år med økonomisk fremgang for ganske almindelige familier. »Pinsepakken giver en skattelettelse i år. Og samtidig ser det ud til at inflationen forbliver lav, så det ser ud til at 2002 bliver lidt bedre end 2001«, siger Lars Andersen. Lejerne har haft den største gevinst i rådighedsbeløb, men husejerne har til gengæld oplevet en markant stigning i husets værdi. Husejeren, der i modelberegningen købte hus i 1999 til 1,35 millioner kroner, har på bare to år oplevet en værdistigning på 170.000 kroner eller seks procent om året. Husejeren, der købte hus tilbage i 1995, kan få en halv million kroner mere for deres hus, end de selv gav, hvis det sælges nu.