De danske banker har smidt lidt af fedtet på sidebenene sidste år, men skulle en økonomisk katastrofe dukke frem af horisonten, er der dog fortsat rigeligt at stå imod med. Faktisk kan samtlige af landets 50 største pengeinstitutter tåle en krise på størrelse med bankkrisen i 1992 - den værste i nyere tid - uden i et eneste institut kommer konflikt med de formelle krav til soliditet. Det konkluderer Danmarks Nationalbank, efter at have udsat de danske pengeinstitutter for en række stress-test - rentestigninger, kursfald på aktier, tab på kunder og lavere renteindtjening - som har til formål at afsløre eventuelle svagheder. Afgørende rolle for stabiliteten Pengeinstitutterne spiller efter Nationalbanken en helt afgørende rolle for den finansielle stabilitet i Danmark. Går bankerne først ned, kan det få alvorlige konsekvenser for hele samfundet, f.eks. vil erhvervslivet få sværere ved at rejse kapital til drift og investeringer, og det er en trussel mod beskæftigelsen. Det værst tænkelige er ifølge Nationalbanken en situation, hvor pengeinstitutterne har tab og hensættelser, der svarer til 2,5 pct. af deres udlån og garantier. Den situation var faktisk gældende i 1992, men tilsvarende tab vil anno 2002 altså ikke bringe en eneste bank i konflikt med solvenskravet på 8 procent. Ofte flere ulykker Lektor Peter Erling Nielsen fra Københavns Universitet køber den generelle vurdering, at det danske finansielle system er robust, men peger samtidig på, at en ulykke sjældent kommer alene, og derfor kan en krisesituation blive mere alvorlig, end Nationalbankens test antyder. »Hvis vi fik en international valutakrise, vil man måske både få store rentestigninger og store kursfald på aktier. Sker det oven i købet i en periode med økonomisk lavvækst, så vil det ganske givet se værre ud med de finansielle institutter«, siger Peter Erling Nielsen. Undrer sig over pensionskasserne ikke er med Han undrer sig også over, at Nationalbanken ikke gør mere ud af pensionsselskabernes betydning - ikke mindst set i lyset af, at PFA kom i knibe som følge af de store kursfald på aktier efter terrorangrebet på USA. »Jeg ville nok være mere bekymret over pensionskasserne. Hvad vil der ske, hvis renten falder så meget, at flere pensionskasser ikke kan overholde deres rentegarantier og må bukke under. Det har vi ikke prøvet, vi ved slet ikke hvordan markedet, politikerne og kunderne vil reagere«, siger Peter Erling Nielsen. Boligrisici Nationalbanken er heller ikke synderlig nervøs for den finansielle stabilitet eller bankernes tab, hvis landets boligejere kommer i knibe, f.eks. som følge af en lavkonjunktur. Bankens økonomer gør ellers et nummer ud af, at udpensle de privatøkonomiske risici ved den stigende anvendelse af realkreditlån med variabel rente - bedre kendt som flexlån. Stiger renten, vil folk med flexlån skulle betale en højere månedlig ydelse og får ydermere barberet friværdien. Bankernes største tab kommer typisk ikke på boligejere, der går på tvangsauktion, men på erhvervskunder, der går konkurs.