Trods medicinalselskabet Lundbecks ihærdige forsøg på at holde kopier af sin famøse 'lykkepille' Cipramil væk fra det danske marked, går salget strygende for kopiproducenten Gea. Selskabet, der ejes af tyske Hexal, har i løbet af den første måned i Danmark solgt for 10 millioner kroner, oplyser Geas administrerende direktør, Karsten Skafte, til Reuters Finans. Dermed har Gea tilsyneladende sikret sig størstedelen af det danske Cipramilmarked, der udgjorde små 200 millioner kroner i 2001 - eller 16 millioner om måneden. Karsten Skafte understreger dog, at en del af salget er gået til grossisternes opbygning af lager. »Vi forventer, at generiske produkter kan vinde mindst 50 procent af det danske Cipramilmarked i løbet af en 12-måneders periode«, siger Karsten Skafte til Reuters Finans. Konkurrentens indtog presser Lundbeck hårdt. I fjor stod salget af Cipramil for over 80 procent af Lundbecks samlede globale omsætning på 7,7 milliarder kroner. Men 2002 er året, hvor Lundbecks patent udløber flere steder i Europa. Indtil videre er det lykkedes Lundbeck at holde flere kopister på afstand med trusler om retssager. Blandt andet har den amerikanske koncern Alpharma droppet sin lancering af Cipramilkopier i Danmark og fem-seks andre lande af frygt for at bryde de få rettigheder på Cipramil, som Lundbeck fortsat ligger inde med, når det gælder selve fremstillingen af produktet. Ifølge Lundbecks kommunikationsdirektør, Hans Henrik Munch-Jensen, er Geas kopisalg i Danmark også ulovligt. »Jeg har ingen kommentar til, om vi lægger sag an mod Gea. Men vi er overbeviste om, at salget er en klar juridisk overtrædelse af vores procespatent«, siger Hans Henrik Munch-Jensen. For tre år siden indgik Lundbeck en samarbejdsaftale med kopiproducenten Nycomed om at sælge en kopi af Cipramil under navnet Akarin. Med Geas indtog har Nycomed sænket prisen, hvorefter Gea prompte svarede igen ved at øge sin rabat til 15-25 procent. »Vi har ingen planer om at sætte prisen på den originale Cipramil ned. Alligevel regner vi da bestemt med, at vi kan beholde en del af markedet«, siger Lundbecks kommunikationsdirektør. Foruden i Danmark har Gea og andre kopiproducenter siden årsskiftet lanceret deres version af Cipramil i Finland, Sverige, Tyskland og Holland. I 2004 udløber Lundbecks patent på Celexa - Cipramils navn i USA - hvor Lundbeck i øjeblikket sidder på knap 24 procent af markedet. Inden da håber Lundbeck på, at lykkepillens efterfølger, Cipralex, kan redde Lundbecks position på verdensmarkedet. Samtidig forsker koncernen blandt andet i lægemidler til behandling af Alzheimers.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























