Rift om nydanskere

Lyt til artiklen

Virksomhederne kimer Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ned for at få fat i nydanskere, når de skal ansætte nye medarbejdere. Mens antallet af ordinært beskæftigede siden 1998 er steget med to pct. for befolkningen som helhed, lyder det tilsvarende tal for nydanskere på 27 pct. »Vi mærker i den grad stigende interesse - de spørger decideret til muligheden for at ansætte indvandrere. Det er helt krystalklart dét, der er mest oppe at vende ude på virksomhederne lige nu«, siger arbejdsmarkedskonsulent i DA Benjamin Holst. Hver tredje nye job går til nydansker Alene i hovedstaden er hver tredje nyskabte job i perioden 1998 til 2001 gået til en nydansker. I hoveder drejer det sig om 12.000 mennesker, svarende til en stigning på 30 pct., viser tal som Arbejdsmarkedsrådet for Storkøbenhavn præsenterer i dag. »Virksomhederne vil gerne være med til at løfte samfundsopgaven. De har efterhånden vænnet sig til, at der er en gruppe mennesker, der ser anderledes ud, uden at det betyder, at de ingen kvalifikationer har«, siger Benjamin Holst. Arbejdsgiverne vil også hellere selv styre rekrutteringen end risikere at få påtvunget en særlig indsats ved lov, tilføjer han. Øget indsats hos AF Hos arbejdsformidlingen (AF) for Storkøbenhavn forklarer regionschef Birger Stein Christensen udviklingen som en kombination af øget åbenhed fra virksomhedernes side og en intensiveret indsats fra AF de seneste par år. »I stedet for at sidde med de job, vi får ind, og så søge efter arbejdskraften, benytter vi nu det, vi kalder omvendt formidling. Det betyder, at særlige konsulenter tager ud på virksomhederne - også dem, der ikke aktivt søger nye medarbejdere - med en stak cv'er på nydanskere, som vi finder egnede til det pågældende arbejde. Det er mere ressourcekrævende, men det virker«, siger han. Arbejdsformidlingen fik med integrationsloven fra 1998 lov til at registrere flere oplysninger om nydanskerne og har også oprettet særlige jobklubber for etniske minoriteter, som alle AF-kontorer kan søge i, når de skal besætte en stilling. Begge dele gør det lettere at finde kvalificerede ansøgere. Springbræt videre på arbejdsmarkedet Nydanskernes jobstigning sker især inden for brancher som transport, detailhandel og hotel- og restauration. Der er dog stadig et stykke vej, før nydanskernes beskæftigelse når på omgangshøjde med de etniske danskeres. Formanden for de etniske minoriteters paraplyorganisation, Muharrem Aydas, bekræfter tendensen. Han sidder også i Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet, hvor han oplever stadig flere virksomheder se konkurrencefordele i en mangfoldig medarbejderstab. »Men efterspørgslen skal ikke være baseret på nicher, hvor der mangler arbejdskraft. Så risikerer vi en ghettoisering, hvor indvandrerne blot får lavstatusjobbene. Men det kan jo også være springbræt videre på arbejdsmarkedet. Jeg er optimistisk«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her