Det er ikke landmændene, men supermarkederne og brødindustrien, der bestemmer, om stråforkortere skal ende som menneskeføde på de danske spiseborde. Det siger viceformand i Landboforeningerne Henrik Høegh, der gerne ser, at al brug af stråforkortere ophører. Stråforkortere mistænkes for at skade både dyrs og menneskers forplantningsevne. Alligevel er kun en tredjedel af den samlede danske gryn- og melproduktion garanteret fri for stråforkortere, vurderer de danske landboforeninger. »Både landmændene og møllerne er interesserede i at lave de såkaldte kontraktproduktioner, hvor de forpligter sig til ikke at bruge stråforkortere på deres marker. Begrænsningen ligger i, at der mangler en stabil aftager af korn uden stråforkortere i den anden ende. Her tænker jeg især på supermarkederne og brødproducenterne«, siger Henrik Høegh. De landmænd, der producerer korn uden brug af stråforkortere, får en merpris for deres produktion, fordi deres omkostninger er større, og den merpris vil brødproducenterne ikke betale. OTA-forskrækkelse Man skulle ellers tro, at samtlige danske producenter var blevet afskrækket af sagen med OTA Solgryn. I februar i år måtte firmaet garantere, at der ikke længere er stråforkorter i havregrynspakkerne. Det skete, efter at forbrugerne i næsten uhørt omfang havde boykottet det gamle varemærke, da det kom frem, at der var høje koncentrationer af stråforkortere i OTA havregryn. Hos kagefabrikken KelsenBisca forsvarer administrerende direktør Orla Topholt Pedersen brugen af stråforkortere med, at 80 procent af deres produktion eksporteres til udlandet. Hvis KelsenBisca skal klare sig i konkurrencen med deres udenlandske konkurrenter, har de ikke råd til at betale merprisen for mel uden brug af stråforkorter, siger direktøren. »Brugen af stråforkortere er i høj grad et dansk fænomen. Så når man, som vi, eksporterer til Afrika og Sydamerika, har man slet ikke den opmærksomhed på den problemstilling. Hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence, bliver vi nødt til at operere på samme vilkår«, siger Orla Topholt Pedersen. Citronhalvmåner Dancake - der blandt andet laver citronhalvmåner - har derimod valgt at boykotte mel med stråforkorter. Også selv om kagefabrikken eksporterer 75 procent af sin produktion til udlandet. »Én kage, én opskrift. En citronhalvmåne skal smage af det samme over hele verden. Og vi har regnet os frem til, at det i længden bedst kan betale sig at have en miljørigtig profil«, siger økonomidirektør Niels Lind-Nissen. Også de økologiske producenter og blandt andre Schulstad Brød har bandlyst stråforkortere.