Bilisterne bruger broen over Storebælt mere, end selv optimisterne havde regnet med. I årets første seks måneder lagde de 20 millioner kroner mere end ventet i Storebælts kasse. Alene i juli kørte knap 27.000 biler over Storebælt i et gennemsnitsdøgn. De køreglade danskere ydede et væsentligt bidrag til at give Storebælt et overskud på 52 millioner kroner i første halvår af 2002. Statsaktieselskabet Storebælt styrer mod et beskedent overskud for hele 2002 på i omegnen af 10 millioner kroner. Det er en markant forbedring i forhold til 2001, hvor broen havde et underskud på 262 millioner kroner. »Vi er meget glade for, at vi kan præstere et overskud i en periode med afmatning i økonomien«, siger administrerende direktør Mogens Bundgaard fra Sund & Bælt. Det var oprindeligt ventet, at Storebæltsbroen først ville give overskud, når den havde eksisteret i syv eller otte år, men overskuddet ser altså ud til at komme allerede i Storebæltsbroens fjerde hele driftår. Broen blev åbnet for biler i sommeren 1998. Advarer politikere Storebæltsbroen har fortsat en gæld på 38 milliarder kroner. Det får storebæltsdirektøren til at advare politikerne mod at dele ud af overskuddet. Det vil tage 25 til 30 år at få betalt broen fuldstændig. »Det er først nu, at vi kan begynde at høvle af på gælden«, siger direktør Mogens Bundgaard: »Jeg vil argumentere for, at man ikke lemper på prisen, før gælden er væsentligt lavere, end den er i øjeblikket. Hvis ikke billetpriserne følger inflationen, stopper nedbringelsen af gælden, som så bliver eksporteret til næste generation. Jeg kan godt lide princippet om, at vi byggede broen og sørgede for at drive den på en måde, så den kan betales«, siger direktøren. Halvt så dyrt som færger Han gør opmærksom på, at bropriserne er på det halve af, hvad det kostede at sejle med færgerne over i sin tid. Indtægterne har traditionelt været størst i forårsmånederne, mens det er gået mere trægt i efteråret. Derfor forventer Storebælt også kun et beskedent overskud for hele 2002. »Det gode ved foråret er, at rejselysten vokser pænt, når solen kommer på himlen i maj og juni. Der er påske og pinse, men vi forsøger at rette op på forskellen med aften- og dagsbilletter, som vi nu tilbyder«, siger Mogens Bundgaard. Yderligere vækst Storebælt forudser, at overskuddet vil vokse yderligere i årene fremover, men en økonomisk nedtur for samfundet kan dog kuldkaste forventningerne. »Der er en tæt sammenhæng mellem den økonomiske vækst i samfundet og antallet af rejsende over broen. Hvis væksten falder, så falder vores antal biler også. Der er ikke så mange erhvervsrejsende, der skal over, og de private kunder bliver også mere bekymrede og sparer mere op«, siger Mogens Bundgaard. Sund & Bælt ejer Storebæltsbroen og halvdelen af den betrængte Øresundsbro. Koncernen har således et samlet et underskud på 295 millioner kroner i årets første seks måneder, men det er omkring 100 millioner kroner bedre end budgetteret.