Seks tidligere ansatte ved Brasiliens ambassade i København er gået i retten for at få dens ord for, at de blev fyret uberettiget, da de nægtede at underskrive en ny ansættelseskontrakt, der ville stille dem dårligere. En af deres kollegaer har allerede fået medhold. Claudio Lock-Halvorsen var overrasket, da han 19. juli 1999 kom hjem fra arbejde og fandt et brev fra sin arbejdsgiver, Den Brasilianske Ambassade i København. I brevet lå en ny ansættelseskontrakt, som også var blevet sendt til otte kolleger. Den nu afdøde ambassadør, Carlos Luis Coutinho Perez, havde allerede underskrevet kontrakten - og den var ikke til forhandling. Arbejdstiden sat op Under de tidligere ambassadører havde de ansatte attraktive vilkår. De ville blive slettet, hvis de skrev under. Den nye ansættelseskontrakt var blandt andet tidsbegrænset med en løbetid på to år. Derudover blev arbejdstiden sat op med to timer om dagen, uden at lønnen gik samme vej. »Jeg var paf. Hvis vi skrev under, var vi dumme, og hvis vi lod være, blev vi fyret«, fortæller 53-årige Claudio Lock-Halvorsen, der havde arbejdet som tolk og oversætter på ambassaden siden 1978. Syv af medarbejderne, der havde været ansat på ambassaden mellem tre og 25 år, nægtede at underskrive kontrakten, der skulle gælde fra 1. september 1999. Det kostede deres job. 5. oktober 1999 blev medarbejderne meddelt, at de kunne betragte dem selv som opsagt pr. 31. juli 1999. Altså med tilbagevirkende kraft. Det blev dog senere ændret til 1. januar og 1. februar 2000, da ambassadøren blev nødt til at respektere de opsigelsesfrister, som de ansattes anciennitet berettigede dem til. Claudio Lock-Halvorsen arbejder i dag som chauffør for et hvidevarefirma, hvor han slæber køleskabe og vaskemaskiner. Halvandet års løn I dag behandler byretten i København sagen, om ambassaden havde lov til at fyre medarbejderne, fordi de ikke ville underskrive den nye kontrakt. Steen Klein er advokat for seks af de fyrede og mener, at ansættelseskontrakten var ulovlig. »De ansatte har som minimum krav på den beskyttelse, der ligger i den danske funktionærlovgivning. Det vil sige, at medmindre man for eksempel ansætter folk til at være med i en film eller i et tidsbegrænset vikariat, kan man ikke lave en kontrakt, der uden videre udløber efter to år«, siger Steen Klein og forklarer, at de ansattes anciennitet ville blive ophævet, hvis de skrev under på kontrakten. »Det er klart, at de følte sig utrygge. De kunne jo i princippet fyres, i det øjeblik kontrakten udløb«, siger han. Hvis de tidligere ambassademedarbejdere vinder sagen, er de ifølge Steen Klein i princippet berettiget til at få en løn udbetalt, der svarer til den periode, der er gået, fra de blev fritstillet, til den dag retten har afsagt sin kendelse. Det vil sige over halvandet års løn. Usaglig fyring En af de fyrede - en tidligere it-medarbejder - valgte at lade fagforeningen HK køre sagen for sig. I 2000 fik han rettens ord for, at det var ulovligt at fyre ham. Han fik en erstatning svarende til fire måneders løn plus feriegodtgørelse for uberettiget bortvisning. Derudover fik han to måneders løn for det, man i advokatsprog kalder usaglig fyring. Ifølge lederen af HK's juridiske afdeling, Lars Kristiansen, var begrundelsen, at den brasilianske ambassadør ikke havde ret til at ændre på de eksisterende kontraktvilkår, medmindre han havde en saglig begrundelse. Og den havde retten altså svært ved at finde. Advokaten for Den Brasilianske Ambassade, Henrik Teide, oplyser, at han ikke har bemyndigelse til at udtale sig til Politiken.