Den offentlige forskning i Danmark får ikke noget løft næste år. Staten bruger i år omkring 9,2 milliarder kroner på forskning, mens regeringen i forslaget til finanslov for næste år lægger op til at bruge 9,4 milliarder kroner, viser en optælling på tværs af ministerier, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget. Opgørelsen viser, at der også i 2004 og 2005 er 9,4 milliarder kroner til offentlig forskning. Det er langt fra intentionerne i EU's forskningspolitik, som skulle gøre Europa i stand til at konkurrere med USA og Japan. Visionen blev vedtaget på topmødet i Barcelona så sent som i foråret. Her blev det vedtaget, at de enkelte EU-lande frem til 2010 skulle sætte flere penge af til forskning. Regeringen har også slået sig op på, at næste års finanslov skulle være ungdommens og dermed uddannelsens og forskningens finanslov. Svarer til inflation »De 200 millioner ekstra, der sættes af til forskning næste år, svarer blot til stigningerne i lønninger og priser, så reelt er der ikke flere penge til forskning. At der i sidste års finanslov var lagt op til besparelser i 2003 til 2005, får det til at se ud, som om der sættes flere penge af til forskning. Men det er blot de penge, som på papiret blev taget, der nu bliver givet tilbage«, siger økonom Anita Vium fra AE. Tre procent Videnskabsminister Helge Sander (V) og kollegaerne i EU vedtog på topmødet i den spanske kystby Barcelona, at der i 2010 skulle bruges tre procent af bruttonationalproduktet (BNP) på forskning. I Danmark bruges der i øjeblikket omkring to procent. Staten bruger 0,7 procent af bruttonationalproduktet på offentlig forskning, mens resten af forskningen foregår i private virksomheder som for eksempel Novo Nordisk, Lundbeck, Danisco og Carlsberg. Sander svigter ikke Helge Sander vil ikke vide af, at regeringen svigter forskningen. »Med en eneste finanslov giver vi et løft, der udligner det svigt, som den tidligere regering i den grad har udsat netop forskningsområdet for. Hvis man er bagud i en sportskamp, så er forudsætningen for at vinde, at man først får udlignet. Det er det, der har været den meget store øvelse i denne finanslov«, siger Helge Sander, der undrer sig over, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lige pludselig er kritisk over for bevillingerne til forskningen nu, hvor 'vennerne' ikke længere sidder i regering. Anita Vium fastholder sin kritik af regeringens ambitioner på forskningsområdet. »Vi kommer jo ikke nærmere målet, hvis vi bliver ved med at sætte det samme beløb af i kroner og øre år for år. Det vil faktisk ende med at blive en relativt faldende del af BNP, som vi sætter af«, siger hun. Men heller ikke den kritik bider på Helge Sander. »Der er syv finanslove, indtil vi skal op på den ene procent, så det har jeg de bedste forhåbninger om, at vi når det. Da Finland satsede på forskning og udvikling i 1990'erne steg de på syv finansår med 0,5 procent af BNP. Vi skal stige 0,3 procent på syv finansår«, siger Helge Sander.