EU's landbrugsministre ville i dag efter flere års diskussioner have besluttet en række direktiver, der skulle fastsætte nye regler for mærkning og sporing af gensplejsede fødevarer. Men beslutningen er blevet udskudt på ubestemt tid, fordi der er opstået en alvorlig juridisk tvist mellem EU-kommissionen og EU's ministerråd. Det betyder, at det kan trække ud med EU-regler om mærkning af gensplejsede fødevarer, og at der kan gå lang tid endnu, før Danmark og en række andre lande ophæver deres modstand mod godkendelse af nye gensplejsede afgrøder. Enstemmighed Ifølge EU-kommissionens forslag skal gensplejsede fødevarer fremover vurderes af EU's nye fødevareagentur, hvorefter en videnskabelig komite skal udstede den godkendelse, som så vil gælde i alle landene. Men hvis man følger den procedure, er der ikke tale om reguleringer af EU's indre marked, mener ministerrådets juridiske tjeneste. Derfor vil beslutningen kræve enstemmighed blandt landbrugsministrene, og det er umuligt med det forslag, der ligger på bordet. »Rådets juridiske tjeneste mener, at hvis proceduren er centraliseret, så skal det vedtages med enstemmighed. De fleste lande mener, at forslaget er godt, men det er svært at vedtage dette direktiv med enstemmighed«, siger Beate Gminder, der er talsmand for EU's forbrugerkommissær. Uenighed om grænse Der er blandt andet stor uenighed mellem en række lande om, hvor lav grænsen for gensplejsede organismer i en fødevare skal være, før den skal mærkes. Og Storbritannien er lodret imod planerne om for eksempel at mærke sojaolie, hvis de gensplejsede organismer slet ikke kan spores ved en test. Den juridiske strid er kompliceret, men dybt principiel og kan få betydning for EU's lovgivning på en lang række andre punkter, der har med fødevarer og forbrugersundhed at gøre. Således er der allerede nu lagt op til, at for eksempel EU-lovgivning om sødestoffer, røgaromaer og medicin skal foregå efter samme procedure, og derfor kæmper EU-kommissionen for at overbevise landene om, at den ikke er i strid med EU-traktaten sådan som Rådets juridiske tjeneste mener. Kompromis Det danske EU-formandskab arbejder hårdt for at finde frem til et kompromis, siger en EU-diplomat, men kommissionen er ikke meget for at afgive den centrale godkendelse. »Meningen med direktivet er også at forenkle proceduren, så det ikke er hvert enkelt land, der selv skal godkende nye gensplejsede organismer, sådan som det er tilfældet nu«, siger Beate Gminder. Vedtagelsen af reglerne om sporing og mærkning af gensplejsede fødevarer hænger også tæt sammen med vedtagelsen af et direktiv om udsætning af gensplejsede afgrøder, som skulle have været behandlet af EU's miljøministre på torsdag. Løsning haster Danmark og en række andre lande har blokeret for, at EU godkender nye gensplejsede afgrøder, sålænge der ikke er regler på plads for sporing og mærkning. Og det haster for EU med at finde en løsning, for USA er efterhånden ved at miste tålmodigheden med det europæiske moratorium mod nye genafgrøder, som amerikanerne betragter som en teknisk handelshindring. De har derfor truet med en sag mod EU ved Verdenshandelsorganisationen WTO, en sag, som de ifølge EU-diplomater står til at vinde.