Kritik af EU's nye konkurrenceregler

Lyt til artiklen

Det danske EU-formandskab høstede tirsdag endnu en sejr, da det lykkedes at få de 15 EU-lande til at enes om et sæt nye regler, der skal forhindre virksomheder i at snyde forbrugerne ved at lave ulovlige prisaftaler. Men samtidig med at den danske regering glæder sig over vedtagelsen, så advarer Forbrugerrådet om, at de nye regler faktisk kan føre til en forringelse af konkurrencen i Danmark. Flere sager Det skyldes, at de danske konkurrencemyndigheder nu skal behandle langt flere sager, der tidligere blev behandlet af EU-kommissionen, og det skal ske for de samme penge. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) mener nemlig ikke, at der er behov for at tilføre flere penge. Det kan svække de nye regler, der ellers på papiret tegner rigtig godt, siger Forbrugerrådet. »Vi håber meget, at man kan klare det med de ressourcer, der er nu, uden at det går ud over forbrugerne. Men vi frygter, at man vil nedprioritere de mindre sager, der er rent danske«, siger politisk-økonomisk medarbejder i Forbrugerrådet, Grit Munk. Hun peger blandt andet på rent danske sager som for eksempel prisaftaler mellem køreskoler eller el-installatører, som ikke er store og internationale, men som har stor økonomisk betydning for den enkelte forbruger. Nationale myndigheder De nye regler betyder, at det fremover er de nationale myndigheder, der skal behandle sager om konkurrencebegrænsende aftaler mellem virksomheder, hvis de er grænseoverskridende. Efter de nuværende regler er det EU-kommissionen, der gør det, men arbejdet skal decentraliseres, for at kommissionen kan få flere ressourcer til at efterforske de helt store og internationale kartelsager. Kan gribe ind »Med de nye konkurrenceregler åbnes der mulighed for, at kommissionen nu kan koncentrere indsatsen om de store alvorlige misbrugssager, der bredt rammer fællesskabet til ugunst for det indre marked. De nationale konkurrencemyndigheder og domstole vil direkte skulle forvalte EUs konkurrenceregler, men på en sådan måde, at kommissionen på et hvert tidspunkt kan overtage en sag«, siger økonomi- og erhvervsminister, Bendt Bendtsen . Ens behandling Samtidig skal de nye regler sikre, at konkurrencesager behandles ens i alle EU's medlemslande. Og så skal virksomhederne ikke længere anmelde aftaler med andre virksomheder til EU-kommissionen. I stedet skal de selv vurdere, om de overtræder konkurrencereglerne. Professor dr. jur. i konkurrenceret Jens Fejø kalder de nye regler for »en total omvæltning« og er enig med Bendt Bendtsen i, at de frigør ressourcer hos EU-kommissionen til at behandle de virkelig store karteller. »EU-kommissionen styrkes, så den kan tage sig af de store sager, mens de nationale myndigheder tager sig af de sager, de kan overskue«, siger Jens Fejø. Mulighed for øget pres Han påpeger dog også, at det kan føre til et øget pres på de danske myndigheder. »I dag kan Konkurrencerådet ikke gøre noget, hvis en aftale er anmeldt til EU-kommissionen, men de sager skal det tage stilling til i fremtiden. Det vil føre til øgede krav til sagsbehandlingen hos både de nationale myndigheder og ikke mindst domstolene«, siger Jens Fejø. De nye regler træder i kraft 1. maj 2004.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her