Tusindvis af mennesker står i kortere eller længere perioder uden deres egne penge. De kan ikke arbejde, men de kan heller ikke få hjælp fra det offentlige. Den lovgivning, der skulle hænge som et fintmasket sikkerhedsnet under dem, er fuld af huller, de falder igennem. Sådan lyder vurderingen fra eksperter, fagforeningsfolk og socialrådgivere landet over. Det hænger ikke sammen »Vi har et socialt system, der ikke hænger sammen. Jeg vil tro, det drejer sig om tusindvis af mennesker, og der er ikke noget net til at samle dem op. Det er fuldstændig kafkask for den enkelte«, siger Kirsten Ketscher, som er professor i socialret på Københavns Universitet. Når et menneske ikke kan arbejde - for eksempel på grund af en ulykke eller sygdom - skal en lang række love sikre, at vedkommende får en mindre sum penge at leve for. Enten et tidsbegrænset beløb, til personen kan komme i arbejde igen. Eller en varig pension, når vedkommende er fundet permanent for syg til at arbejde. Imidlertid skal en lang række mennesker inden for systemet vurdere det enkelte menneske. De bedømmelser spiller ikke altid sammen. Det kan betyde, at sygedagpengene stopper, men samtidig kan den enkelte være for syg til at varetage et job. Tilbage står så kontanthjælp. Det får man imidlertid ikke, hvis ægtefællen kan forsørge én og eventuelle børn. Det kan - ifølge loven - en ægtefælle med fælles barn, hvis vedkommende tjener mere end cirka 22.000 om måneden før skat. Flere henvendelser Socialrådgiver Else Bjerre fra Dansk Sygeplejeråd oplever et »markant stigende antal henvendelser« fra medlemmer, der ønsker bistand til at blive bedre rustede til mødet med kommunen. »De fleste tror, der er sket en misforståelse. At det ikke kan ske i Danmark, at de står uden indtægt. Og når du altid har været et selvforsørgende menneske, selv taget en uddannelse og med egne penge selv bidraget til familien og samfundet, så er det ofte et chok at finde ud af, at man efter en skade eller sygdom rent faktisk kan komme til at stå uden indtægt og være afhængig af andre«, siger hun. Problemstillingen blev drøftet onsdag på en konference på Christiansborg. Her deltog også formanden for Foreningen af Socialchefer Ole Pass. Og verden fra kommunernes bord ser noget lysere ud, siger han og oplyste, at kommunerne vinder de fleste ankesager. »Hullet er der. Vi er jo nødt til at tage lovgivningen alvorligt. Men jeg tror, det kommer bag på mange, at forsørgelsespligten er så fundamental«, siger han. Kirsten Ketscher foreslår, at folketingspolitikerne indfører et minimumsbeløb til de personer, der ender med at stå uden eksistensgrundlag. Det skal dog ikke forstås som borgerløn. »Det skal kun kunne gives til dem, der falder i den gråzone. Og beløbet skal ikke være afhængigt af en samboendes indtægt. Jeg tror, det er så ydmygende at skulle spørge andre efter penge«, siger hun.