Den ny mondæne københavnerbydel Holmen er den eksklusiv ramme for det nystartede og nylukkede dagblad Dagen. Møbler, edb og andet inventar for op mod 18 millioner kroner er betalt, men noget så elementær som at kræve pengene ind hos kunderne har slet ikke fungeret. Over halvdelen af Dagens abonnenter har aldrig betalt for at få bragt det nystartede dagblad til døren på ugens seks hverdage. Det er en væsentlig forklaring på, at Dagen måtte gå i betalingsstandsning i fredags. »Vi har haft store problemer med vores logistik og abonnementssystemer. Mange har ikke gang fået en regning endnu. Vi har undervurderet de klassiske dyder angående logistikken«, siger Peter Linck, der er administrerende direktør og stifter af Dagen. Kom på gaden 40 gange Dagen er nået op på 12.000 abonnenter, men under halvdelen af dem har betalt for at læse bladet, der foreløbig nåede at komme på gaden 40 gange siden starten i slutningen af oktober. Men under halvdelen af abonnenterne har været på posthuset med girokortet for at betale for fornøjelsen. »Vi gætter på, at 2.000 ikke fået en regning endnu, og så er der alle dem, som ikke har betalt. Jeg vil gætte på, at under halvdelen har betalt. Vi har ikke gang fået penge fra 6.000 abonnenter og har budgetteret med at få fra 12.000«, siger Peter Linck, som har skudt 16 millioner kroner i projektet. Penge som nu er tabt. Dækningsløs check lukkede avisen En dækningsløs check på 36.845 kroner satte gang i den lavine, der i fredags sendte Dagen i betalingsstandsning. Checken skulle dække brunch og aftenmad til de 75 faste medarbejdere på Dagen i to uger, men Jyske Bank havde smækket kassen, så der ikke var dækning på checken. Det fik leverandøren Kontikibar til at kræve hele sit tilgodehavende på 113.775 kroner, men det krav væltede læsset for det nye dagblad. »Vi mangler penge fra abonnenter, annonceindtægterne svigter og vi overforbruger på marketing, så det vælter ind med regninger, som vi ikke har styr på. Og så står vi og mangler penge meget akut«, forklarer Peter Linck. Hafniamodel Bladejeren sad lørdag eftermiddag i møde advokater, revisorer og potentielle investorer i mere end tre timer i et forsøg på genstarte Dagen. Ifølge Politikens oplysninger har Peter Linck overvejet en såkaldt Hafnia-model, hvor gælden bliver liggende i et afviklingsselskab, mens de sunde dele bliver ført videre i et nyt selskab. Den model har Peter Linck tidligere anvendt ved en rekonstruktion af sit tidligere blad Euroman. »Jeg vil ikke ind på noget med modeller for at føre Dagen videre, men der arbejdes på nogle muligheder. Der skal en meget stor pose penge til, men jeg vil ikke ind på hvor mange penge«, siger Peter Linck. Bladstifteren mødes igen søndag med redningsgruppen, men forventer ikke nogen endelig afklaring før en gang i den kommende uge. Dagen kommer tidligst på gaden onsdag igen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Da Pia Olsen Dyhr indtog talerstolen, kunne man tydeligt høre, at noget er i gære på Marienborg
-
Da jeg slettede Instagram, stod jeg pludselig med et uforudset problem
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























