Direktøren for Institut for Miljøvurdering, Bjørn Lomborg, foreslår, at knallerter ligesom biler og motorcykler skal pålægges registreringsafgift og grøn ejerafgift. En afgift vil indbringe staten 150 mio. kr. årligt. Knallerterne koster nemlig samfundet op mod 1,3 mia. kr. om året i forurening og trafikulykker, vurderer Institut for Miljøvurdering. Institut: Forurening fra knallerter koster liv Ifølge institutet forurener Danmarks 160.000 knallerter lige så meget med sundhedsfarlige kulbrinter som 7 procent af den samlede bilpark. De tohjulede med motor bidrager også med så meget partikelforurening i byerne, at det hvert år kan koste op mod 50 mennesker livet. Hertil kommer, at knallerter er impliceret i mange trafikulykker. I forhold til personbiler er det 50-75 gange farligere at køre knallert, anfører Institut for Miljøvurdering. Udmelding afvises Danmarks Knallert Union (DKU), som repræsenterer importører og forhandlere af knallerter, afviser udmeldingen fra Institut for Miljøvurdering. »Tohjulsbranchen har den holdning, at man ikke skal indføre registreringsafgift på knallerter, men i stedet præmiere køretøjer, der er miljøvenlige og har lavt brændstofforbrug«, siger Erik Oddershede, direktør i Cykelhandlernes Centralforening, der er blandt medlemmerne i DKU. Han mener desuden, at Institut for Miljøvurdering har tillagt sig selv et bredt mandat ved at bevæge sig ind på både trafiksikkerhed, der normalt behandles af Trafikministeriet, og afgifter, der hører under Skatteministeriet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce