Forbudt som medicin - men tilladt som slik. Det er den absurde situation, efter at sundhedsministeren i går afviste at lempe reglerne for gigtmidlet glucosamin. Til gengæld bliver det i disse dage lanceret lovligt i handlen: som slik med pebermyntesmag. Gigtforeningen har hidtil været tvunget til at henvise de hundredtusindvis af danskere med slidgigt til forhandlere af fodertilskud til heste. »Slik er i det mindste bedre end hestefoder«, siger direktør i gigtforeningen Lene Witte. Uacceptabel situation »Men det er en helt uacceptabel situation - at slidgigtramte ikke kan få et veldokumenteret og effektivt produkt på anden vis. Der findes ikke et lige så godt alternativ«, siger hun. Glucosamin betragtes som et gennembrud i behandlingen af slidgigt - Danmarks mest udbredte alvorlige sygdom. Der er videnskabelige belæg for, at det både fjerner smerter, og at det kan stoppe nedbrydningen af ledbrusk. Og leder af Rigshospitalets slidgigtcenter betegner stoffet som »det man har ledt efter i slidgigtbehandlingen«, og peger på, at ingen andre kendte præparater har samme effekt. Kan købes i Matas, men skal først til Tyskland De gigtramte i vores nabolande har lettere adgang til glucosamin. I England er det godkendt som kosttilskud, i Sverige er det netop blevet godkendt som medicin, og i Tyskland er det et levnedsmiddel. Når pebermyntepastillerne Glucosamin Naturall nu kan købes i Matas, skyldes det netop den tyske accept af glucosamin i levnedsmidler. Pebermyntepastillerne med glucosamin produceres hos Pharma Nord i Vojens. For at komme i handelen i Danmark skal de dog først til Tyskland. Her køber Matas dem så tilbage til Danmark. På grund af reglen om varernes fri bevægelighed i EU kan levnedsmidler lovligt importeres og sælges. »Det ér grotesk. Men en halv million danskere med slidgigt kan have gavn af de her piller. Så vi vil gerne sælge dem«, siger informations- og miljøchef i Matas Henrik Engberg Johannsen. Reglerne lempes ikke Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen vil ikke lempe reglerne: »Danske gigtpatienter kan - indtil et tilsvarende lægemiddel måtte blive godkendt i Danmark - få adgang til et glucosaminprodukt, der lever op til kravene til lægemidler, ved at bestille det hjem fra et svensk apotek«, sagde han i går til Folketingets Sundhedsudvalg.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce