Listen af massefyringer i 2002 er lang, og de har ramt bredt. Både sværindustrien, it- og telebranchen, luftfartsindustrien, konsulentbranchen og statsadministrationen. Udviklingen kan også aflæses i Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelser over de fyringsvarslinger, som virksomhederne skal indberette i forbindelse med store fyringsrunder. I årets første ni måneder blev der varslet 6.900 fyringer. Det er 1.200 flere end i samme periode året før. Dermed forsætter tendensen fra de sidste tre måneder af 2001, hvor lavkonjunkturen og efterdønningerne fra 11. september for alvor slog igennem. »Man behøver bare at se på de generelle beskæftigelsestal for at konstatere, at der er tale om en tendens. Under de seneste års højkonjunktur har virksomhederne været vant til, at det var svært at få fat i de rigtige folk. Derfor har mange valgt at holde på medarbejdere, ud fra en forventning om at udviklingen snart ville gå den rigtige vej igen. Men de er blevet skuffet, og flere har derfor været nødt til at skære til benet. Det slår igennem nu«, siger økonomisk konsulent i Dansk Industri (DI), Inge Steen Mikkelsen. Stålvalseværket fik mest omtale En af årets mest omtalte konkurser ramte Stålvalseværket i Frederiksværk, der stadig slikker sårene, efter at 1000 stålværksarbejdere i sommer fik fyresedlen. Værket lukkede efter at have oparbejdet et underskud på en halv milliard kroner. Dansteel, der opstod på resterne af det gamle stålværk, har afværget den helt store beskæftigelsesmæssige katastrofe ved at ansætte godt 300 tidligere stålarbejdere, og dermed sørget for en lille ,happy end,. Samtidig er det lykkes de lokale fagforeninger og AF at finde nye job til omkring 200 andre. Men der er stadig en stor gruppe tilbage, som har mistet den arbejdsplads, de har haft gennem et helt arbejdsliv. »2003 bliver et afgørende år. Vi har fået fyldt halvdelen af hullet op efter de 1000 job, der forsvandt med Stålvalseværket. Men det er nu det rigtigt svære arbejde begynder. Vi står tilbage med omkring 200 tidligere stålværksarbejdere over 50 år, som der reelt ikke er brug for. Det er folk, som er højt specialiserede og knalddygtige til det, de har lavet. Desværre er der tale om kvalifikationer, som der ikke længere er efterspørgsel på«, siger Jørgen Andersen, der er formand for SiD i Frederiksværk. Før sommeren var ovre havde de mange stålarbejdere fået følgeskab i ledighedskøen af 600 ansatte på Odense Stålskibsværft - også kendt som Lindø-værftet - opsagt på grund af svigtende ordrer. Både i Frederiksværk og på Lindø har man i tidligere tider været gennem store fyringsrunder. Helt anderledes er det med vindmøllevirksomheden Vestas med hovedsæde i Ringkøbing, hvor man for nylig for første gang i ti år måtte sætte folk på gaden. 498 medarbejdere - godt hver tiende af virksomhedens 5800 ansatte - fik kort før jul fyresedlen på grund af et svigtende amerikansk marked. Vindmøllernes stilstand Vindmølleindustriens nedtur har ligeledes fået konsekvenser for LM Glasfiber, der producerer vinger til møllerne. Her fik 137 medarbejdere midt i december fyresedlen, mens 1500 andre er sendt på arbejdsfordeling. 2002 blev også et hårdt år for mange ansatte i SAS. I årets løb er der forsvundet 1300 stillinger. Det tal dækker dog både over egentlige fyringer og naturlig afgang i Danmark, Norge og Sverige. Luftfartsselskabets krise har blandt andet medført, at SAS har fyret 300 piloter heraf 175 danske. Mens de store fyringsrunder i den private sektor for en stor del kan forklares med den internationale lavkonjunktur og svigtende eksportmarkeder, er massefyringerne i staten først og fremmest et resultat af en politisk beslutning. Finansloven for 2002 har resulteret i, at 1300 ansatte har fået en fyreseddel i år. Besparelserne i statsadministration og nedlæggelsen af mere end 130 råd og nævn har samtidig bidraget til at øge ledigheden i konsulentbranchen. Det er alt sammen gået hårdt ud over landets akademikere, hvor ledigheden er steget til det højeste niveau i flere år. »2002 har været noget af en katastrofe, og det værste er, at det kunne været undgået. En ting er, at konjunkturerne ikke har været for gode, men hovedparten af fyringerne skyldes jo regeringens skattestop. Det er absurd at lancere en plan om flere i arbejde, samtidig med at man går ud og fyrer 1300 ansatte i staten og dermed bidrager til at øge lavkonjunkturen«, siger næstformanden i Dansk Magisterforening, Frederik Dehlholm, der frygter, at der står nye fyringsrunder især i kommunerne for døren. I Dansk Industri forventer man, at fyringsrunderne i det private erhvervsliv vil fortsætte i 2003. Dog knap så dramatisk. »Jeg tror ikke, vi vil se lige så mange massefyringer som i år. Det værste er overstået, nu hvor en stor del af virksomhederne har trimmet organisation. Men bliver de internationale konjunkturer ved med at skuffe, kan det selvfølgelig udløse nye fyringsrunder«, siger Inge Steen Mikkelsen.