Rod med redninger til søs

Lyt til artiklen

I sidste uge drev tre drenge til havs på en isflage ved Limfjordens udmunding. De blev reddet i sidste sekund af en af flyvevåbenets helikoptere, efter at det havde vist sig umuligt for Falcks redningsbåd at komme tæt nok på isflagen til at undsætte drengene. »Det er et godt eksempel på, hvor vigtigt det er, at vi bliver varslet i god tid. En helikopter skal varmes op, så jo tidligere vi ved, at der eventuelt er en redningsaktion på vej jo bedre«, siger afdelingschef Jørgen Hansen-Nord fra Forsvarsministeriet. Rigsrevisionen rettede, i en beretning til Folketingets statsrevisorer tirsdag, kritik af samspillet mellem aktørerne ved redningsaktioner til søs. Kommunikationen svigter simpelthen. Beretningen bygger på en gennemgang af 125 tilfældigt udvalgte sager fra 2001 og alle dødsulykker i perioden 1999 til 2001. Redningsaktioner kræver en koordineret indsats mellem SOK, politi, Falck, kommunale redningskorps og flyvevåben for at bare at nævne de væsentligste. Der er imidlertid åben strid mellem Søfartsstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsvarsministeriet om, hvilket ministerium, der har det politiske ansvar for søredningstjenesten. »Der er en række væsentlige tværgående opgaver, som kun bliver løst i begrænset omfang, herunder opstilling af en egentlig målsætning samt mål for effektiviteten af søredningstjenestens indsats«, skriver rigsrevisorerne. Revisor-krav De folkevalgte statsrevisorer mødes onsdag eftermiddag for at drøfte Rigsrevisionens beretning om søredningerne, men allerede før mødet siger formanden: »Vi må forlange, at det er soleklart, hvilken minister der har ansvaret for søredningstjenesten. Der kan gå kostbare minutter tabt, hvis ikke redningsaktionerne er ordentligt organiseret«, siger statsrevisor Peder Larsen (SF). I forsvarsministeriet hæfter Jørgen Hansen-Nord sig ved, at selve redningsaktionerne på søen ikke kritiseres. »Det er ikke nødvendigvis bedre at placere ansvaret centralt ét sted, men når Rigsrevisionen peger på det forhold, så vil vi naturligvis tage det op«, siger han. SOK orienteres ikke altid Søværnets Operative Kommando (SOK) er 'søredningscentral' og skal som sådan orienteres straks, der bliver slået alarm, men det sker langtfra altid. Politiet undlod ved en række redningsaktioner at give besked til SOK - eller gjorde det meget sent i forløbet, fremgår det af beretningen. Rigspolitiet erkender over Rigsrevisionen, at der kan have været konkrete ulykker, hvor det havde været en god idé, hvis SOK havde fået besked i bedre tid. Der fremhæves i rapporten ikke konkrete ulykker, hvor tingene er gået galt, men skrives generelt: »Den samlede reaktionstid under den indledende behandling efter alarmen var relativt høj,« og videre; »Den komplekse opbygning af søredningstjenestens organisation kan udgøre en risikofaktor med hensyn til effektivt at redde nødstedte til søs«. Hverken Søfartsstyrelsen eller Økonomi- og Erhvervsministeriet vil kommentere beretningen på nuværende tidspunkt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her