Opfattelsen af, at Danmark hører til blandt duksene i EU, fik tirsdag ny næring, da EU-kommissionen uddelte ris og ros til de 15 medlemslande. Danmark hører til helt i toppen, når det gælder om at ruste sig til fremtiden. I 2050 vil der i EU-landene kun være to beskæftigede for hver pensionist, hvor der i dag er fire for hver, og det er en alvorlig trussel mod fremtidens velfærdssamfund, mener EU. Unionen har derfor sat sig som mål at være den mest konkurrencedygtige region i verden i 2010 og samtidig at skabe et socialt Europa. Men det går ikke så godt med planen, der blev til i 1999 i Portugals hovedstad og derfor har fået navnet Lissabon-strategien. EU-landene er for langsomme til at gennemføre de nødvendige reformer, de bruger for få penge på forskning og uddannelse, og der bliver ikke gjort nok for at få flere i arbejde. »På mange områder har reformerne skabt vækst og job, men der er stadig meget potentiale, der ikke er udnyttet. Målene fra Lissabon er stadig inden for rækkevidde, men uden større politisk vilje er der ingen garanti for succes«, sagde EU-kommissionens formand, Romano Prodi, da han tirsdag fremlagde en rapport om, hvordan landene lever op til målene i strategien. Ros til Skandinavien Rapporten ser blandt andet på, hvor gode landene er til at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet og fastholde de ældre i arbejde, hvor meget landene bruger på forskning og uddannelse, og hvordan de beskytter samfundets svageste og miljøet. Danmark ligger i toppen af langt de fleste opgørelser og får sammen med Sverige og Finland uforbeholden ros i rapporten. »Det er slående, med hvilken frekvens bestemte lande optræder igen og igen i top tre, især Sverige, Finland og Danmark«, hedder det i rapporten. Langt til bunden Men der er langt ned til bunden, og problemet er, at de 15 EU-lande har meget svært ved at blive enige om de reformer, der skal vedtages for at føre strategien ud i livet i hele EU. Samtidig er der tale om flere områder, hvor EU har lidt eller ingen kompetence. Det gælder blandt andet uddannelse og socialområder, og derfor skal landene selv føre målene ud i livet. Og det kniber det med, siger Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. »Der er områder, hvor det hele skal udgå fra de nationale regeringer, hvor kommissionen ikke har beføjelser eller sanktionsmuligheder for at holde kursen. Der er kun tale om retningslinjer, og på den måde virker det ikke så forpligtende«, siger Lars Andersen. Økonomiske problemer Og det er ikke blevet bedre af, at en række EU-lande er løbet ind i alvorlige økonomiske problemer, siden strategien blev vedtaget i 1999. På det tidspunkt var der en klar overvægt af socialdemokratisk ledede regeringer i EU, men de er gået markant tilbage, og det er også en del af forklaringen, mener Lars Andersen. »Alt det her blev sat på skinner, da EU var socialdemokratisk, og nu er det borgerligt. De har ikke den samme politiske interesse for at føre en aktiv arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitik«, siger han. Processen halter Dansk Industri er dog uenig i, at det er et politisk systemskifte eller økonomien, der er årsagen. Men Anders Ladefoged, der er chef-konsulent i DI's europapolitiske afdeling, er enig i, at Lissabon-processen halter. »Det koster selvfølgelig noget, men det er ikke primært, fordi det er store udgiftskrævende reformer, der belaster finanslovene. Jeg tror faktisk mest, det handler om en manglende evne til at få truffet nødvendige, men upopulære beslutninger«, siger Anders Ladefoged. Han peger blandt andet på Tyskland, der har store problemer med strukturen på arbejdsmarkedet, men politikere, der er meget tilbageholdende med at gøre noget ved det. »Det kedelige er, at nogle af de store lande, ikke mindst Tyskland, klarer sig dårligt, og mange af tingene i Lissabon-strategien ville netop kunne løse nogle af de problemer, man har i Tyskland«, siger Anders Ladefoged.