Kommunerne får lov at beholde de fleste penge, hvis de sælger deres elselskaber. Det fremgår af et udspil, som regeringen i dag vil præsentere for oppositionen. Kommunerne får ifølge flere kilder lov at beholde 60 procent af fortjenesten ved et salg, mens 40 procent bliver suget op af staten. Borgerne skal dog ikke sætte næsen op efter forbrugsfest. De penge, som kommunerne får lov at beholde, skal gå til gældsafvikling, øremærkede formål eller deponeres. Fordelingen Udspillet bygger på en model, som oppositionen tidligere har foreslået, hvor der bliver slået en streg over en lang række indviklede juridiske regnestykker. I stedet skal politikerne blot blive enige om, hvordan fortjenesten skal fordeles, og hvad pengene må bruges til. »Det er godt, at det bliver den model, men jeg vil ikke lægge mig fast på om, det er de rigtige procentsatser«, siger energiordfører Aase D. Madsen (DF). Diskussionen er aktuel, fordi Herning Kommune netop har solgt en stor del af aktierne i deres lokale elværk til DONG for en halv milliard kroner. Yderligere har Gentofte Kommune længe ønsket at sælge deres andel af NESA. Værdien vurderes til at ligge omkring 1,7 milliarder. Flere salg er ventet i forbindelse med, at elmarkedet bliver liberaliseret. Regeringens kontrol Alle partier i Folketinget er interesserede i et nyt regelsæt for salg af kommunale elselskaber, og allerede i går skulle økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) have præsenteret sit bud på et forlig, men mødet blev udsat til i dag. Ifølge Politikens oplysninger er det helt afgørende for VK-regeringen at finde en balance, hvor kommunerne er interesserede i at sælge deres elselskaber. På den anden side ønsker regeringen heller ikke at få sat milliardbeløb i omløb i kommunerne uden nogen form for kontrol. Modregning Oppositionen til venstre for regeringen har ønsket mellem 75 og 95 procent af salgsgevinsten modregnet i de kommunale bloktilskud. »Umiddelbart synes jeg, at kommunerne får lov at beholde for mange penge med det udspil - alt afhængig af, hvordan forslaget nøjagtigt ser ud«, siger de radikales energiordfører Martin Lidegaard.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Debatindlæg af Lærke Malmbak