De danske lodser frygter ulykker i de danske farvande, fordi rederier dropper brugen af danske lodser. Søfartsmyndighederne indskærpede for en måned siden, at lodserne har pligt til at indberette skibe med fejl og mangler, men det kan få rederierne til at droppe lodserne, advarer lodsformand. »Vi har fået vores værste frygt bekræftet. Sagen med 'Kapitan Stankov', hvor kaptajnen valgte at sejle videre mod Gedser uden dansk lods, bekræfter vores frygt for, at nogle rederier ikke vil benytte lods, fordi de frygter at få deres skib indberettet«, siger formanden for de danske lodser, Mogens Von Jessen. De danske søfartsmyndigheder måtte i går bede kaptajnen på 'Kapitan Stankov' om at gå til en sikker ankerplads ved Gedser for at få repareret en defekt styremaskine om bord. Det russiske tankskib var på vej mod Storebælt tungtlastet med 70.000 ton olie om bord. I Østersøen fik skibet problemer og fortalte det til den danske lods, der stod parat på Bornholm for at lodse skibet helt til Skagen. Usødygtigt Den danske lods indberettede imidlertid skibet til Søfartsstyrelsen på grund af problemerne. Først forsøgte kaptajnen af få en bugserbåd til at hjælpe skibet gennem de snævre danske farvande, men det afviste Søfartsstyrelsen og Søværnets Operative Kommando. I stedet fik skibet besked på at få repareret det defekte maskineri. Det fik kaptajnen til at sejle videre mod Gedser uden dansk lods. »Ud fra de beskrivelser, jeg har fået, har vi konkluderet, at skibet er klart usødygtigt og vil udgøre en potentiel fare, hvis det går galt. Hvis skibet ikke var gået til den sikre ankerplads, ville det have fået forbud mod at gå gennem danske stræder«, siger regionsleder Flemming Tue Jensen fra Søfartsstyrelsen. 'Kapitan Stankov' blev bygget i Spanien i 1985 og sejler i dag under russisk flag. Skibet har dobbeltbund, men kun enkeltskrogede sider. Derfor er risikoen for olieudslip især stor, hvis skibet kolliderer med et andet skib. Hver dag sejler omkring tre store og syv mindre tankskibe gennem de danske stræder og bælter. Ville et defekt skib kunne sejle gennem danske farvande, uden at I opdager det? »Hvis et skib afstår fra at bruge lods og sejler usødygtigt gennem de danske farvande, vil vi kun opdage det, hvis der sker en ulykke«, siger regionsleder Flemming Tue Jensen fra Søfartsstyrelsen, der var vagthavende da meldingen om det russiske skib kom i går. Han understreger, at stort set alle lastede tankskibe benytter dansk lods på turen gennem bælterne. Det er bare to måneder siden, diskussionen om de gamle olietankskibe eksploderede i EU, da tankeren 'Prestige' knækkede over og sank ud for Spanien med massiv forurening til følge. Dengang blev den danske lods, der lodsede 'Prestige' gennem Storebælt, kritiseret for ikke at have forsøgt at stoppe 'Prestige', selvom han efter forliset indrømmede, at 'Prestige' aldrig skulle have haft lov til at fortsætte. Sort liste over olieskibe I december sortlistede EU's søfartsministre et stort antal gamle enkeltskrogede tankskibe. Samtidig forbød ministrene brugen af de gamle tankskibe i EU-farvand efter 2005, ligesom EU forsøger at få Rusland og de andre Østersølande til frivilligt at forbyde brugen af de enkeltskrogede tankskibe.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Salg af lejligheder i københavnsk boligområde kaldes »pinligt og dybt problematisk«
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























