Vi har set det før. Fusk med annoncerne i telefonbøger og tvivlsomme hjemmesider på internettet. Men også sælgerne af annoncer i visse magasiner og foreningsblade bruger lidt for kreative metoder for at få virksomheder til at betale penge for annoncer, de reelt ikke har nogen interesse i. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening får mange henvendelser fra sælgere, der vil have foreningen til at betale penge for tvivlsomme annoncer. »De mest udbredte er telefonbøger på nettet og på papir, men inden for det sidste år er vi 4-5 gange blevet kontaktet af sælgere fra alle mulige obskure magasiner«, fortæller afdelingchef Jan Maagaard. De tvivlsomme metoder bliver blandt andet brugt hos C2 Marketing, der sælger annoncer til Spor 1, et mindre fagforeningsblad for Jernbanearbejdernes Landsklub under SiD. Artiklerne i bladet skrives til 600 ufaglærte specialarbejdere, men det er ikke, hvad telefonsælgerne fortæller annoncørerne. 'Supersælgeren' Politikens medarbejder fjernede pressekortet fra pungen og søgte job hos C2 Marketing for at kunne beskrive salgsmetoderne. Efter en kort jobsamtale bliver overtegnede sat til oplæring i en lille bås hos en fyr, der beskrives som 'Supersælgeren'. »Der er ikke nogen grænser for, hvem du kan sælge annoncer til. Alle firmaer kan jo levere et eller andet til DSB eller Banestyrelsen«, fortæller Supersælgeren og giver et par andre gode råd med på vejen. »Du skal sige, at du ringer for DSB og Banestyrelsen, og ikke fra DSB og Banestyrelsen, for på den måde så lyver du ikke«. På spørgsmålet om, hvem der udgiver Spor 1, og hvor stort oplaget er, svarer Supersælgeren: »Du skal ikke bekymre dig om oplaget, men sige at flere end 3.000 beslutningstagere læser Spor 1. Det er en eller anden afdeling i SiD, der står bag, men det er der ingen grund til at fortælle kunderne i telefonen. De vil jo meget hellere købe en annonce i DSB og Banestyrelsens blad«, siger han og fortæller, at det har taget C2 Marketing flere år at overbevise SiD om, at deres logo skulle pilles af forsiden og placeres på næstsidste side i bladet. »Men det hjalp kraftigt på salget«, konstaterer han. Formand for Jernbanearbejderens landsklub i SiD, Flemming Bock, er godt klar over, at Spor 1 bliver solgt som værende til beslutningstagere hos DSB og Banestyrelsen. »Bladet bliver jo også sendt til dem, så på den måde kan annoncørerne nå dem. Men artiklerne i bladet er jo helt klart til vores medlemmer«. Ført bag lyset Flere tidligere annoncører, som Politiken har været i kontakt med, er absolut ikke tilfredse med salgsmetoderne og føler sig ført bag lyset. En af dem er er direktøren i kildevandsfirmaet i Cent A Cooler. »Det kommer som et chok for mig, at det er et fagforeningsblad for 600 sporarbejdere. Da de solgte annoncen, fik jeg indtrykket af, at det var DSB og Banestyrelsens blad«, siger Allan Løve, der har haft en helsidesannonce i Spor 1. Direktør hos C2 Marketing, John Maenchen, ønsker ikke at kommentere sagen, da han mener, at Politiken har brugt uetiske metoder ved at søge ansættelse i hans firma. En anden slags tvivlsom salgsmetode har indehaveren af Græse El Teknik oplevet i fagbladet DAMP: »En måned efter, at jeg havde sagt nej tak til en annonce i Damp-foreningens blad, kom der en regning for annoncen. Jeg ringede til annoncefirmaet bag DAMP-bladet, Plus Tryk, og brokkede mig, men de insisterede på, at jeg havde sagt ja«, fortæller Morten Feld Jensen fra Frederikssund, der fortsat nægter at betale annoncen. En rundspørge til en række andre annoncører i DAMP-bladet viser, at knap halvdelen ikke var klar over, at de annoncerede i bladet, men at de på et tidspunkt har sagt ja til at annoncere i andre af de handikapblade, som Plus Tryk også sælger annoncer til. De har dog alle betalt for annoncerne i DAMP -bladet. Plus Tryk uforstående Hos Plus Tryk er man uforstående over for anklagerne. »Den konkrete sag har vi ordnet, og de andre historier kan jeg overhovedet ikke genkende «, fortæller direktør Poul Hansen. Dansk annoncørforening kender ikke til Plus Tryk eller C2 Marketing. »Den her slags annoncefuskere har vi slet ikke hørt om før. Ud over at de overskrider alle regler omkring markedsføring, så er de også meget problematiske for resten af branchen. For folk mister tilliden til annoncesælgere, hvis de først har været i kløerne på sådan nogle fuskere«, siger Birgit Bohn fra Dansk Annoncørforening.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
LISTEN
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























