Den såkaldte Scharlasag er langt om længe på vej mod en afgørelse. På et møde mellem sagens parter i Østre Landsret blev det i går besluttet at afsætte ti retsdage til sagen i februar og marts 2004. Dermed vil der vil være gået over fem år, fra den nu 77-årige pensionist H.P. Scharla Nielsen i slutningen af 1998 indgav sin stævning, til der falder dom i den opsigtsvækkende sag. »Det er rart, at der endelig er kommet dato. At der nu er trukket en streg i sandet«, siger H.P. Scharla Nielsen. Snydt for 50 milliarder Scharla Nielsen beskylder Finansministeriet for at fifle med beregningen af den såkaldte satsreguleringsprocent med det resultat, at borgerne siden 1994 er blevet snydt for nu i alt 50 mia. kr. Satsreguleringsprocenten er blevet kaldt for »den lille procent med den store virkning«. Den bestemmer både beløbsgrænserne i skattelovgivningen - f.eks. hvornår man skal betale mellemskat - og den årlige regulering af et sandt hav af overførselsindkomster. Det gælder alt lige fra folkepension, SU, kontanthjælp, dagpenge, boligstøtte til f.eks. indtægtsgrænsen for fri proces ved domstolene. I runde tal har borgerne, efter Schala Nielsens beregninger, betalt ca. 35 mia. kr. for meget i skat og fået udbetalt ca. 15 mia. kr. for lidt i overførsler siden 1994. Finansministeriet har tidligere måttet bøje sig for Scharla Nielsen, da han i 1995 påviste, at ministeriet havde snydt sig selv for 1,5 mia. kr. ved beregningen af satsreguleringsprocenten for 1996. Politikere væk fra vidneskranken Trods dét har den ansvarlige minister, tidligere finansminister Mogens Lykketoft (S), konsekvent afvist de nye anklager. Mange har set frem til en konfrontation mellem de to taleksperter i landsretten, men Scharla Nielsens advokat, Erik Øvlisen fra Ret & Råd i Roskilde, og kammeradvokat Gregers Larsen er enige om ikke at føre politikere som vidner. »Domstolen skal tage stilling til, hvad der rent faktisk står i loven. Det handler altså ikke om teknik eller politik. Det afgørende er, hvilken pligt en given lov pålægger en minister. Hvis politikerne mener, at loven ikke er god nok, så må de lave den om«, siger Erik Øvlisen. I det seneste processkrift har kammeradvokaten gjort gældende, at Scharla Nielsen skal anerkende, at Folketinget har ret til at foretage en omfordeling af de mange milliarder kroner, hvis han får helt eller delvist ret i sine påstande. Hvis pengene skal betales tilbage efter bogen, vil skatteydere med høje indkomster få flest penge tilbage. »Efter min mening er det ikke et spørgsmål, som domstolen kan tage stilling til, da Folketinget ikke er part i sagen. Men virkeligheden er jo, at Folketinget kan gøre, som det vil, blot det holder sig inden for Grundloven. Det er der ingen grund til, at landsretten slår fast«, siger Erik Øvlisen.