Ved siden af særdeles givtige bijob som opmænd i voldgiftssager, har Højesterets dommere også tid til at passe deres hovederhverv i den almindelige retssal. Endnu. Siden 1999 er deres indtægter fra bijob vokset 41 procent, og i gennemsnit tjente en højesteretsdommer i 2002 mere på at bijobbe, end på at passe sin primære ansættelse. Det viser domstolenes årlige opgørelse over dommernes biindtægter. En dommer i Højesteret tjente 675.046 kroner plus pension og personlige tillæg i 2002. Bijobbene gav i samme periode 872.840 kroner i snit. Og det er et problem, mener juraprofessor ved Københavns Universitet Eva Smith. »Man må formode, at de skal lægge en anseelig arbejdsindsats for at opretholde de biindtægter. Og det er svært at tro andet, end at de ville have bedre tid til deres primære job, hvis de havde færre bijob«, siger hun. Indtægterne skal falde Eva Smith lægger samtidig vægt på, at en begrænsning af bijobberiet bør kædes sammen med en lønstigning til dommerne. Det har længe været hensigten, at indtægterne skulle falde. Og for nylig kom en arbejdsgruppe bestående af dommerforeningens formand, samt præsidenterne for Højesteret og de to landsretter med et forslag til, hvordan biindtægterne kan holdes nede. Forslaget består primært af hensigtserklæringer, men også af nogle konkrete tiltag. Formanden for Dommerforeningen, byretsdommer Henrik Linde fra Korsør, hæfter sig ved, at tallene viser en stagnation for nogle af retsinstanserne. »Men jeg er overrasket over stigningen blandt højesteretsdommerne, og tallene viser, at der er behov for det initiativ, vi har taget. Så jeg ser frem til, at en væsentlig nedgang i biindtægterne«, siger han, og lægger vægt på, at højesteretsdommerne har anerkendt principperne for bijob. Alene fra 2001 til 2002 steg højesteretsdommernes biindtægter 33 procent, men bag stigningen ligger der ifølge redegørelsen ekstraordinært mange og store voldgiftssager. Stor variation Der er stor forskel på, hvor mange bijob de enkelte dommere beklæder, viser tallene bag redegørelsen. For eksempel havde højesteretsdommer Per Sørensen 125 bijob i 2002, langt de fleste i voldgiftssager. Dermed var han den dommer i landet, der havde flest sager ved siden af det almindelige dommerhverv. Også i landsretterne, der ligger noget lavere i indtjening, har flere dommere haft travlt ved siden af arbejdet i retssalen. For Østre Landsrets vedkommende er topscoren 97 bijob til en enkelt dommer, mens Vestre Landsrets mest geskæftige dommer havde 76 engagementer uden for retssalen. Det fremgår ikke af materialet, hvor meget de enkelte dommere tjener på de enkelte sager, ligesom det ikke fremgår, hvor meget tid de bruger på dem. Jeg synes, det er en uskik, at man kan købe en dommer«Omvendt er der også dommere, som slet ikke eller kun begrænset arbejder i fritiden. De skal primært findes i byretterne, men også i Højesteret findes dommere, der fravælger bijobbene - eller vælges fra. For eksempel havde højesteretsdommer og tidligere forsvarsadvokat Thomas Rørdam, kun et enkelt bijob i 2002. Men også Højesterets præsident Jacques Hermann var tilbageholdende og står kun noteret for syv bijob. Det var i går ikke muligt at komme i kontakt med de nævnte dommere. Habilitetsproblem De høje biindtægter primært fra voldgiftssager kan så tvivl om dommernes upartiskhed, mener Juraprofessor Eva Smith. »Jeg synes, det er en uskik, at man kan købe en dommer. Dommere bliver jo valgt til voldgiftssagerne ud fra, hvordan de dømmer i retten. Yderligere er der risiko for, at dommerne kan møde deres arbejdsgivere fra voldgifterne i andre sager i de almindelige retssale. Det er muligt, at dommerne kan sætte sig ud over den interessekonflikt, men det er ikke nogen god signalværdi«, siger hun. Eva Smith foretrækker dommerne helt ud af voldgifterne. »Men skal de være der, bør det være efter et fast rotationsprincip«, siger hun. Justitsminister Lene Espersen forholder sig fortsat afventende over for bijobberiet. »Det er beklageligt, at navnlig højesteretsdommerne endnu ikke har været i stand til at nedbringe omfanget af deres bijob. De netop offentliggjorte tal går bestemt ikke i den rigtige retning. Så meget desto mere vigtigt er det, at domstolene er gået aktivt ind i arbejdet med at finde en løsning på spørgsmålet om omfanget af dommeres bibeskæftigelse«, siger hun gennem sin pressechef.