Højesterets præsident, Jacques Hermann, ser intet problem i, at Højesteretsdommerne tjener mere ved bijob uden for retten, end de får i dommerløn. Voldgiftsager giver penge I 2002 modtog en Højesteretsdommer i gennemsnit 872.840 kroner i vederlag fra bijob, mens dommergerningen i landets fornemste retssal indbragte 675.046 kroner plus pension og personlige tillæg. Biindtægterne stammer primært fra voldgifter. »Det går ikke ud over arbejdet i domstolen. Mine kolleger arbejder langt ud over det sædvanlige, så de har tid til det. Vores aktivitet er ikke på nogen måde påvirket«, siger han og henviser til embedsregnskabet for 2002. Her kan man læse, at Højesteret har afsluttet over dobbelt så mange civile ankesager som for 10 år siden. Og gennemløbstiden for civile ankesager er faldet med 10 dage - til 586 dage i gennemsnit i forhold til 2001. »Ikke én sag er blevet forsinket på grund af bijob«, siger Jacques Hermann. Der er meget stor spredning i, hvor mange job de enkelte dommere står noteret for i 2002. Spændet går fra over 100 til blot et enkelt. Men de rå tal er misvisende, påpeger Jacques Hermann. En række bijob har ikke krævet nogen indsats fra dommerne i året - og for nogle er det tvivlsomt, om de kommer til det. Der kan for eksempel være voldgifter, der forliges, inden dommeren kommer ind i billedet. Hvor går grænsen for bijob? »Den dag, en dommer ikke når, hvad han skal, eller ikke er så forberedt, som man kan ønske sig. Men den situation er vi ikke i nu. Jeg kan ikke komme med et fast beløb«. Dommernes bijob kritiseres også for at så tvivl om deres upartiskhed. Juraprofessor Eva Smith fra Københavns Universitet kritiserer, at man kan købe en dommer til en voldgift, fordi de bliver valgt ud fra, hvordan de dømmer i retten. Det synspunkt er Hermann uenig i. »Dommerne bliver kun opmænd i voldgifter, hvis begge parter i sagen peger på dem. Hvis én synes, at en dommer dømmer godt i en sag, synes modparten så også det? Nej, det med at købe dommere passer ikke«, siger han. Men man risikerer jo at møde parterne fra voldgiftssagerne - sine arbejdsgivere - i den almindelige retssal. Hvor går grænsen for habilitet? »De er ikke arbejdsgivere. I Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed udpeger sekretariatet dommerne, så man aner ikke, hvilke sager man får. Og i almindelige voldgifter skal begge parter være enige om, hvilken dommer de vil have. I øvrigt påvirkes vi altså ikke af at møde dem i retten«. Kan du forstå, at nogle kan tvivle på det, med de mange penge der er involveret? »Jamen, hvorfor skulle det påvirke. Parterne har modstridende interesser, og snart vinder den ene, snart den anden. Man kan jo ikke please begge advokater. Det påvirker altså ikke«.