To af Danmarks mest magtfulde organisationer tilslutter sig nu den massive kritik af EU-landmændene, der hvert år modtager 300 milliarder kroner i EU-støtte. Landbrugets krav blokerer for vigtige internationale aftaler, lyder det fra både Dansk Industri (DI) og Landsorganisationen (LO). Håber på nye aftaler De håber begge, at de kommende forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen (WTO) vil ende med nye aftaler om frihandel, internationale investeringer og faglige rettigheder for lønmodtagerne i udviklingslandene. Det vil føre til øget international handel og nye arbejdspladser i Danmark. Men landbruget står i vejen. 'Stærk bekymring' »Vi er stærkt bekymrede for de kommende forhandlinger i WTO, fordi landbruget står i vejen for, at man kan komme nogen vegne. Hvis man ikke rykker på det område, rykker man overhovedet ikke«, siger chefkonsulent i Dansk Industri Henriette Søltoft. Og meldingen er den samme fra LO. »Uden en aftale på landbrugsområdet kommer vi ingen vegne. Det kan føre til et totalt sammenbrud i forhandlingerne«, siger international sekretær i LO Ib Wistisen. Ulande stritter imod Problemet for de danske og europæiske industri- og lønmodtagerorganisationer er, at udviklingslandene nægter at gå med til nogen aftaler, så længe EU ikke går med til en aftale om at skære dybt i sin landbrugsstøtte og sænke importtolden på landbrugsvarer. Det er nemlig med til at holde udviklingslandene ude af det europæiske marked, og det svækker dem i den internationale konkurrence, fordi de ikke har råd til at støtte deres landmænd økonomisk. Og så længe EU ikke vil gøre op med den politik, vil udviklingslandene ikke gå med til aftaler, der pålægger dem krav om at sikre bedre arbejdsforhold eller åbne deres markeder for europæisk industri og investeringer. »Hvis udviklingslandene skal acceptere det, skal der skæres i landbrugsstøtten. Vi kan ikke forlange frihandel af dem uden at give noget igen«, siger Ib Wistisen. WTO's fremtid på spil Dansk Industri mener, at det er hele WTO's fremtid, der er på spil. »Hele vejen rundt er der reel bekymring for, om man nu får totalt kaos. Hvis WTO ikke bare skal være en klub for de rige lande, så skal man rykke sig afgørende på landbrugsområdet, der er så afgørende for mange udviklingslande«, siger Henriette Søltoft. Og med sin modstand mod de forslag til reformer af landbrugsstøtten, der er lagt frem, bærer dansk landbrug sin del af skylden, mener Dansk Industri. Landbruger afviser Men Landbrugsraadet afviser kritikken. Man kan ligeså godt vende den om, siger rådets præsident, Peter Gæmelke, der også er vicepræsident i den europæiske landbrugsorganisation, COPA. »Det er et underligt synspunkt. Industrien kan bare lave aftaler på de andre områder. Det er muligt, at nogle udviklingslande spiller på, at de ikke vil indgå aftaler uden om landbruget, men så spiller de højt spil«, siger Peter Gæmelke. Han understreger, at Landbrugsraadet ønsker en aftrapning af støtten til landbruget, men det skal ske gradvist, og andre lande som USA skal også forpligtes til at skære i deres støtte.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























