Det koster penge at få månedslønnen udbetalt. Sådan er virkeligheden for almindelige lønmodtagere. I dag er det umuligt at få sin løn udbetalt uden at have en lønkonto i banken. Og den rente, bankerne betaler for de penge, som kunderne har stående på deres lønkonti er så lav, at bankernes gebyrer æder hele gevinsten - og mere til. Beregninger fra Forbrugerrådet viser, at almindelige lønmodtagere skal deponere mange tusind kroner på lønkontoen for at tjene rentekroner nok til at opveje gebyrerne. I værste fald skal den gennemsnitlige saldo på lønkontoen i landets største banker op på næsten en million kroner, for at renteindtægten overstiger gebyrerne. Lønkonto er underskudsforretning »For langt de fleste mennesker her i landet er det en underskudsforretning at have en lønkonto, næsten uanset hvilken bank man vælger«, siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Forbrugerrådet. De syv største banker - med Danske Bank, BG Bank, Nordea og Jyske Bank i spidsen - dækker 80 procent af det danske bankmarked. Nok syner et par kroner hist og pist i gebyrer ikke af meget, men samlet bliver det til mange penge - specielt når man kigger på hvor mange penge, lønmodtagerne sender gennem bankernes systemer. I runde tal stammer 250 milliarder kroner, ud af bankernes samlede pengekasse på små 1.000 milliarder kroner, fra de almindelige lønmodtageres lønkonti. En slags skat »Det er jo ikke et tab for bankerne, at der kommer penge ind på kontoen hver måned. Det skaber likviditet, som bankerne kan låne ud. Og lønkontiene står for en fjerdedel af bankernes samlede midler og har væsentlig betydning for bankernes finansiering. Man betaler for at låne dem penge, som de kan investere og tjene på«, siger lektor ved Handelshøjskolen i København Finn Østrup. Han peger på, at bankerne er tæt på at opkræve en slags skat af de penge, landets lønmodtagere får ind på lønkontoen hver den første. »Man kan godt argumentere for, at bankerne har noget der minder om en slags skatteudskrivningsret på den måde. Man er jo tvunget til at have sådan en konto, og reelt er der meget lav konkurrence i banksektoren, fordi den er svær at gennemskue, og folk kun sjældent flytter«, siger han. Samme gebyrer Rasmus Kjeldahl har også svært ved at få øje på konkurrencen mellem bankerne. »Det kommer bag på mig, at gebyrniveauerne er så ens i de store banker - Danske Bank, BG Bank og Nordea. De ligger stort set på samme niveau, og det er et tegn på, at de er holdt op med at konkurrere med hinanden. Det synes jeg er ret betænkeligt. Hvordan kan de store dominerende banker ligge meget ens med de højeste gebyrer og laveste renter - og samtidig tale om, at der er skarp konkurrence«, siger han. Lavt renteniveau Forbrugerrådet har opstillet tre forskellige standardiserede kundetyper i deres undersøgelse, og gebyrerne varierer kraftigt alt efter om man undlader at hæve penge i kontantautomaterne og sørger for at betale sine girokort via hjemmebanken - eller om man modsat bruger løs af de gebyrkrævende automater og bankekspeditioner ved kassen i filialen. Og hæver man hele sin løn i få store klumper frem for at bruge banken til elektroniske betalinger er det i de fleste banker muligt at slippe for gebyrer. Peter Schütze, direktør for Nordea i Danmark og formand for bankernes interesseorganisation Finansrådet forsvarer, at gebyrerne overstiger det, kunderne får i rente på lønkontoen. »Det er jo et udtryk for de ydelser du køber i pengeinstituttet, og det er et helt galt udgangspunkt, at renten bør overstige gebyrerne. Det er der ikke noget naturgivent i. Forholdet skyldes jo også det lave renteniveau, og forestiller man sig, at det kommer helt ned på nul eller under - som i for eksempel Japan - så kan det jo aldrig kompensere«, siger Peter Schütze.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview